Brænderøg - et sundhedsproblem

Røg fra brændeovne indeholder mange sundhedsskadelige stoffer og kan give væsentlige helbredseffekter.

De helt små partikler i røgen kan give åndedræts- og hjerteproblemer. Der er set øget forekomst af astma og andre luftvejslidelser samt nedsat lungefunktion blandt børn i områder, hvor brændeovne er meget anvendte, især i lavtliggende områder om vinteren. Brænderøg kan skade lungernes immunforssvar og man mener, der er en sammenhæng mellem brænderøg og forøget forekomst af infektioner i luftvejene.

I østrig har man set en tydelig sammenhæng mellem brænderøg og skolebørns udvikling af halsbetændelse, hyppig hoste, falsk strubehoste, anstrengelses-udløst astma og fødevareallergi.

USAs miljøstyrelse, EPA, vurderer af livstids-risikoen for at få kræft fra brænderøg er højere end fra en tilsvarende volumen røg indtaget ved passiv rygning. /9/.

Der findes frie radikaler i brænderøg. De er kemisk aktive i 20 minutter, mens de i tobaksrøg er aktive i 30 sekunder. Kroppen bliver således angrebet af frie radikaler fra brænderøg i op til 40 gange længere tid, når røgen først er inhaleret.

Dyreforsøg viser, at brænderøg kan ødelægge eller begrænse en række af kroppens forskellige celler og enzymer, og derved påvirke kroppens funktion.

En undersøgelse af traditionel madlavning i indendørs køkkener i udviklingslande viste: "... at kokken indånder en større total dosis end indbyggerne i de mest forurenede storbyer....inhalerer lige så meget benzpyren, som hvis hun havde røget 20 pakker cigaretter om dagen" /2/.

En medicinsk undersøgelse af mexikanske kvinder, der lavede mad over åben ildsted med brænde viste ødelagte lunger og overtryk i lungernes arterier, mere alvorligt end ved den tobaksrelaterede KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom. Der er fundet sammenhæng mellem kræft i mund, hals hhv. lunger i Brasilien hhv. Kina hos især kvinder, der lavede mad ved brændeovne.

Èn af de hyppigste åsager til tidlig død blandt børn i den tredie verden skyldes indånding af røg fra afbrænding af gødning og træ. Derfor vil forbedring af ovnene formentlig være én af de mest økonomisk effektive måder at forbedre folkesundheden på i den tredie verden /1/. Erfaringer med komfurprojekter viser dog, at der også skal tages højde for sociale problemer og social adfærd, for at projekterne kan blive en succes /2/.

Indholdet af røgens giftige stoffer bliver mindre, jo mere effektiv brændeovnen er, men selv om der er udviklet "katalytiske" ovne til at mindske udledningen af skadelige stoffer med op til 90 %, kan disse ovne dog ikke anbefales til astmatikere eller kemisk overfølsomme.

Den dosis af et kemikalie, som voksne ikke bemærker ved kort tids udsættelse, kan være stærkt sundhedsskadelig for ufødte eller nyfødte børn. Hvad der ikke påvirker ét menneske, kan være sundhedsskadeligt for mange andre.

I nogle områder i USA, har politikerne forbudt ildsteder, brændeovne mv. Andre steder er er træafbrænding forbudt de dage, hvor der er megen forurening.

Også de danske myndigheder ved besked om røgen fra brændeovne: Ifølge Miljøstyrelsen var der i 2000 i Danmark et udslip af tre bestemte tjærestoffer - herunder benz(a)pyren på 11.000 kg, og styrelsen fortsætter: "Der er mindre bidrag fra trafik og andre mobile kilder, men næsten tre fjerdedele kommer fra en stigende forbrænding af træ i private pejse og brændeovne"./6/

Ifølge Energistyrelsens hjemmeside blev der i 2002 udført et halmbaseret varmeværk i Onsbjerg på Samsø. Der var gang i miljødebatten, bl.a. fordi den lå i nærheden af en børnehave. Men projektet gik tilsidst igennem, bl.a. fordi:

" - Pointen er, at den individuelle forsyning med afbrændt olie og brænde fra 138 mere eller mindre effektive anlæg forurener betydeligt mere end et moderne varmeværk, siger Lasse Lillevang. Jo mere effektiv forbrændingen er, jo mindre risiko er der for at danne PAH'er og dioxiner. De er kræftfremkaldende og nogle har en virkning der minder om kønshormoner. Eksempelvis er røgen fra et lejrbål i børnehaven, afbrændt hækaffald eller røg fra brændeovne noget af det farligste at indånde."/3/

I Norge oplyser man, at: "Biltrafikk og vedfyring kan årlig være årsak til 25 tilfeller av lungekreft i Oslo. Også i andre storbyer er det mye tjærestoffer i lufta.... I teorien betyr det at 25 personer i Oslo kan få kreft på grunn av slike utslipp hvert år, først og fremst lungekreft, sier avdelingsdirektør Per Schwarze i Folkehelseinstituttet." Schwarze hevder at det til sammenligning er rundt 50 mennesker i Norge som dør av lungekreft på grunn av passiv røyking hvert år./4/

"Lokal luftforurensning. Utslipp av stoffer som svevestøv (PM1 0 ) og nitrogenoksider bidrar til dårlig luftkvalitet mange steder i Norge. Når det gjelder svevestøv, overskygger utslipp fra vedfyring og veitrafikk – eksos og asfaltslitasje – alle andre utslippskilder i de fleste områder av Norge."/5/

Nye norske målemetoder tyder på, at hidtidige norske tal for partikel udslip ved vedfyring er overvurderet. Nordmændene har regnet med at 60 % af udslippet kom fra vedfyring. Dette tal er baseret på beregninger over, hvor meget folk fyrer. Nu er man begyndt at måle på et sporstof, levoglucosan, som kun opstår ved forbrænding af cellulose, der udgør 80% af veddet. Disse målinger tyder på en lavere partikelandel end de 60%. Metoderne er udviklet af NILU - Norsk Institutt for luftforskning, der snart vil ud og lave supplerende undersøgelser. /8/

I Sverige lavede man i 2001 er større undersøgelse af, hvilke former for luftforurening, svenskerne er mest generet af. De fleste nævnte trafikken og dernæst røgen fra brændeovne. Røgen giver hovedpine, allergi, luftvejsinfektioner og i værste fald kræft. Den værste forurening kommer fra de gamle ovntyper.

Karolinska Instituttet mener, at brændeovnene er en trussel mod folkesundheden, fordi de er den største kilde til udslip af partikler og PAH'er (tjærestoffer). Instituttet mener, at det skal være muligt helt at forbyde ovnene i visse områder. Det svenske astma- og allergiforbund oplyser, at 36 % af befolkningen i otte svenske kommuner var generet af brænderøg. Mange med allergi og astma har installeret mekaniske ventilationsanlæg i deres hjem for at få et godt indeklima. Men det hjælper jo ikke, hvis luften udefra er forurenet /7/.

En del af teksten er et udpluk fra hhv. artiklen "Biomass Burning: Wood, leaves, grass, forests, trash". Curtis, Luke, The Human Ecologist, 2002 (Fall), pp. 25-28, oversat i sin helhed af Sv. Aa. Henriksen, oktober 2002 og oversatte uddrag fra hjemmesiden "http://www.burningissues.org" ved Sv. Aa. Henriksen og L. Bech. Disse oplysninger stammer især fra USA. /9/

Andre kilder:
/1/ "How charcoal fires heat the world", Eviromental Science and Technology, may 1. 2003, p 160A.
/2/ "Brænde - en vedvarende energikrise". Eckholm, Foley, Barnard, Timberlake. Oversat og udgivet af OVE - Organisationen for Vedvarende Energi, 1987.
/3/ Energistyrelsens hjemmeside, tekst er dateret 17. januar 2003.
/4/ VG, NTB 26.02.02 citerer Dagsavisen.
/5/ Frigitt 21. mars 2003, Statistisk sentralbyrå
/6/ Renere luft - den danske indsats, Miljøstyrelsen, januar 2003.
/7/ Brændefyring - en trussel mod folkesundheden. Torben Skøtt, Dansk BioEnergi, 58, 2001
/8/ http://www.nilu.no;
http://www.dagsavisen.no­/innenriks/2003/12­/768310.shtml

Links fra hjemmesiden "burningissues" om de sundhedsskadelige virkninger af brænderøg:
/9/ USA's Miljøstyrelse om brænderøg:
http://burningissues.org/health-effects.html#anchor378904
Andre links fra samme hjemmeside:
DNA-skader pga. brænderøg: http://burningissues.org/dna-damage.html
Brænderøg kan give lungekræft ligesom tobaksrøg: http://burningissues.org/ws-cancer-reuters7-05.htm
PubMed (medicinsk litteratur) om brænderøgs sundhedsvirkning.:
http://burningissues.org/pubmedbib.html




Tilbage til forsiden