13.04.04
Svenske undersøgelser af brænderøg
Forurening fra tørt birkebrænde. Selv meget tørt birkebrænde udsender ved afbrænding i almindelig brændeovne vænsentlige mængder af tjærestoffer og partikler til luften - samt formaldehyd og acetone!
I en undersøgelse brugte man birkebrænde med kun 15 % fugtindhold. Man tilførte brændsel 3 gange ialt under én fyring, hvad der er en typisk fremgangsmåde. Hver gang man tilfører nyt brænde kommer der midlertidigt en særlig stor udledning af røgforurening.
Røgen fra ét kg brænde indeholdt i gennemsnit:
- partikler (PM2,5) = 1300 mg/kg
- formaldehyd = 422 mg/kg
- acetone = 366 mg/kg
- benzen = 1500 mg/kg
- tjærestoffer (PAH) = 281 mg/kg, heraf:
- phenantren = 99 mg/kg
- benz(a)pyren = 3,6 mg/kg
Man fandt også mange andre stoffer, såsom tungmetaller, sukkerstoffer og fenoler/syrer.
Der var meget store udsving i forureningsmængden fra forsøg til forsøg. Fx. målte man fra 100 til 2600 mg partikler/kg brænde. Udvingene kan fx. skyldes forskelle i brændselsstørrelse, ilttilførelse og brændeffektivitet.
Hedberg, Kristensson, Ohlsson ( m.fl.): Chemical and physical characterization of emissions from birch wood combustion in a wood stove. Atmospheric Enviroment 36 (2002) 4823-4837.
Luftforurening fra brændeovne lige så usund som forurening fra trafik. Brænderøg må forventes at give mindst lige så store sundhedsproblemer som luftforurening fra trafik; dog er der udført ret få undersøgelser i områder, hvor kilden til luftforurening med sikkerhed primært er brændeovne.
Borman, Forsberg, Järvholm: Adverse health effects from ambient air pollution in relation to residential wood combustion i moderne society. Scand J Work Environ Health 2003;29(4): 251-260.
.
Tilbage til forsiden