Røggener fra brændeovne

Røggener fra brændeovne - set og sket

Den nye brændeovnsbekendtgørelse sætter skrappe grænseværdier for røgen... siger de. Men "de skrappe grænser" er slappe grænser. Røgen skal fortyndes meget mere, end det er muligt med denne teknologi for at komme ned på de sundhedsmæssigt satte grænseværdier, siger kritikken af bekendtgørelsen. Man skal turde gennemføre forbud ved tæt bebyggelse.

De nye krav vil kun mindske røgudslippet med ca. 10% i forhold til, hvis de ikke var indført, konkluderer Ingeniøren ud fra Miljøstyrelsens egne rapporter, og brænderøgens sundhedsskader vil kunne koste samfundet 2 milliarder om året Ing.dk 29.01.08
OECD kritiserer Danmark i ny rapport. Vi har bl.a. været for dårlige til at nedbringe luftforureningen. Især fordi vi slet ingen mål har for de fineste partikler. Pressen skrev: "Danmark er ikke verdensmester i beskyttelse af miljøet og naturen. Vi er i front på nogle områder, men middelmådige eller det, der er værre, på andre" Berlingske.dk, 25.01.08, bl.a. fordi vi har rekord i kræft og udbredte allergi- og luftvejslidelser. OECD's kritik og anbefalinger (eng.)
Brænderøgen var i Miljømagasinet, DR P1, 9. jan 2008, hvor du kan høre udsendelsen og læse et sammendrag. Hér kan du læse et lytter-referat over hele udsendelsen.
Grundige FAKTAARK OM BRÆNDERØG og et mere KORT RESUMÈ af SUNDHEDSSKADERNE er lavet af brændeovns kritikere, der også studser over træs CO2-udledning. Har man udført fra-stikling-til-skorsten's CO2-beregninger på brændeovnenes påståede klimavenlighed?
4 kritiske brochurer om brænderøg
Svanemærkets krav sikrer ikke mod sundhedsskadelig røg - pga. finansieringen? Miljømærkning Danmark bag Svanemærket får gebyr pr. solgt ovn - en art provision? 06.01.08
Brændeovnenes skorstene er alt for lave, og røgen lugter i al for stor afstand

Røgen hvirvles ned i indåndingshøjde, siger FORCE instituttet i en ny rapport, de har lavet for Miljøstyrelsen. Og som forskeren siger: "Mindst en skorsten i hvert villakvarter lugter fælt". Grænseværdierne for lugtgener overskrides nemt i mere end 1oo m afstand.

De lave skorstene kunne håndteres skrappere efter gældende regler, men kommunerne og skorstensfejerne svigter og udnytter ikke disse muligheder. Mere om de lave skorstene
I 2005-2007 er der i foketinget stillet stribevis af spørgsmål til Connie Hedegaard om brændeovnspolitiken
- Vi har samlet spørgsmål og svar hér i 2 filer:
  Spørgsmål og svar om brændeovne 2005-2006
  Spørgsmål og svar om brændeovne 2007 frem til september
Du kan også finde spørgsmålene og svar på forketingets hjemmeside.
27.10.07
Et nyt udkast til brændeovnsbekendtgørelse har været i høring i foråret 2007, og flere har benyttet lejligheden til at fremsende bemærkninger og indsigelser.
- Bekendtgørelsen sætter grænseværdier for partikeludledning på 10 g partikler pr. kg brænde
- kommunerne kan give påbud om:
  - forhøjelse af skorstene, så 'fri fortynding' af røgen kan opnås. Formålet er at hindre røggener fra brændeovnene
  - brændeovnene må kun benyttes på bestemte tidspunkter eller med bestemte typer brændsel
  - brændet skal være tørt og opbevaret på en bestemt måde
- kommunerne kan fastsætte generelle bestemmelser for større områder om begrænsninger i anvendelse af brændeovne
- Bekendtgørelsen stiller ikke krav til halmfyr, masseovne, gammeldags brændeovne eller blot individuelt fremstillede kopier af gammeldags brændeovne
Udkastet til bekendtgørelsen kan læses hér 16.06.07

Bekendtgørelsen er om muligt endnu svagere end det tidligere forslag fra 2005. Denne gang er kravet om 5 g partikler pr. kg træ erstattet af 10 g pr. kg, og halmfyr, masseovne og gammeldags ovne, ja, blot kopier af gammeldags ovne er undtaget fra reglerne.
Nogle borgere har bl.a. bemærket til bekendtgørelsen, at:
- Mange mennesker er generet af brænderøg, og nogle bliver rigtigt syge heraf
- En embedslæge har udtalt, at røg kan give sundhedsmæssige skader, bl.a. på grund af tjærestofferne, og anbefalede i en konkret sag, at røgen blev bragt til ophør eller under kontrol.
- Forskerne advarer mod de sundhedsmæssige virkninger af tjærestoffer og dioxin
- Lovgiverne er derfor nødt til at gribe effektivt ind /1/
- Miljøstyrelsen skal være uvildig. Den burde ikke bruge brændeovnsindustrien som sponsor for sin fyr-rigtigt kampagne med brændeovne som præmier, samtidigt med der arbejdes med en lov, der skal begrænse udslippet fra ovnene.
- Der bør udføres beregninger over samfundsøkonomien i at lukke brændeovnene og lade de store og langt mere effektive varmeværker og kraftvarmeværker tage sig boligopvarmningen sammen med vindmøller, solvarme, jordvarme mm. Istedet har man kun beregnet økonomien i forskellige scanarier, alle primært med brug af brændeovne.
- Man kan stille spørgsmål ved de påståede "nye", "skrappe" krav for udledning fra brændeovne, idet flere undersøgelser tyder på, at de fleste ovne har kunnet leve op til kravene i årevis.
  
  Bemærkninger til konkrete dele af bekendtgørelsen:
- Der bør være en kontrolinstans ved salg og overdragelse af fyringsanlæg (og ikke kun ved tilslutning)
- Det er fint, at der kan kræves 'fri fortynding' af røgen fra skorstenene, men det hindres ofte af skorstenenes placering og højde samt de hyppigt anvendte 'kineserhatte', en lav vindhastighed øger luftforureningen væsentligt.
- Kommunerne skal have nogle ordentlige redskaber til at udføre deres arbejde med brænderøg, herunder skal de kunne kortlægge og afgrænse 'røglommer' (områder med særlig høj koncentration af brænderøg). Fx skal de have adgang til partikeltællere og modeller til højdeangivelser /1/
- Bekendtgørelsens grænseværdi på 10 gram partikler pr. kg træ sikrer ikke naboerne mod sundhedsskadelig forurening. Istedet bør der sættes konkrete grænser for den højeste koncentration af tjære, partikler mm, som naboerne bør udsættes for. Grænseværdien skal i så fald antagelig være 1-10 mio. gange mindre, og røgen skal - hele tiden og ikke kun af og til - fortyndes 1-10 mio. gange for ikke at være sundhedsskadelig.
- Der bør sættes grænser for forurening pr. varmeenhed og ikke kun pr. brændsel.
- Der bør stilles de samme krav til eksisterende ovne og til gammeldags ovne som til nye ovne.
- Der bør sættes afgifter på forureningen fra brændeovne, dvs. på tjære, partikler og dioxin.
- Bekendtgørelsen eller anden lovgivning bør afkræve objektivitet og hindre dobbeltroller hos aktørerne på området, ikke mindst myndigheder og rådgivere.
- Mht. påbudsmuligheder bør loven ændres, så kommunerne skal give påbud
- Kommunerne skal udpege brænderøgsfrie områder til de borgere, der ønsker at bo i et røgfrit miljø.
  
  /1/ Brænderøgsgruppen i Astma Allergi Hovedstaden v/ S. Dupont, juni 2006. Øvrige bemærkninger er fra Kemisund
Steen Gade har stillet spørgsmål om brænderøg til Connie Hedegaard
Miljøministeren skal svare på:
1. hvor meget dioxin, der kommer ud af nyere brændeovne, der er enten er fyldt helt op til 'natfyring' med 'engangspåfyldning' eller til 'normalfyring' med 'portionspåfyldning'
2. om det stemmer, at der er særligt meget dioxin i brænderøg, når tjære og partikelindholdet er lavt - og særlig megen tjære og mange partikler, når dioxinindholdet er lavt? (dioxinindholdet er højst, når forbrændingen er mest effektiv)
3. om afbrænding af selv rent og tørt træ i en brændeovn kan give dioxin, især fordi dioxinen kan dannes oppe i skorstenen, ligesom det er kendt fra affaldsforbrændingsanlæg?
4. om der kommer lige så meget dioxin ud af brændeovnene på landsplan, som der kommer ud af affaldsforbrændingsanlæggene?
5. Hvad vil ministeren gøre ved, at dioxin fra brændeovnene udledes i beboelseshøjde i meget højere koncentrationer end tilladt er fra de høje skorstene ved affaldsforbrændingsanlæggene?
6. Hvad mener Connie Hedegaard om at hindre dioxinudledning bl.a. ved hjælp af forbud mod brændeovne?
7. Hvilke tekniske muligheder er der i dag mht. at rense røgen fra skorstene med filtre?
8. Hvor langt er man kommet med rensning af røggas i almindelighed, når det drejer sig om brændeovne?
9. Hvad vil regeringen gøre for at fremme udvikling af udstyr til røggasrensning fra brændeovne?
10. Vil krav om grænser for partikeludledning fra nye brændeovne også blive fulgt op med krav om grænser for udledning af tjære og dioxin?
11. Vil regeringen give kommunerne mulighed for at kortlægge og begrænse brænderøgen i 'hotspots': de beboelsesområder, hvor røgforureningen er værst?
  
  De 11 spørgsmål ses på folketingets hjemmeside - spørgsmål 319-329
  Oktober 2006
Træafbrænding skader CO2 regnskabet. Træerne vokser simpelthen for langsomt i forhold til det CO2, de udleder, når de fyres af i brændeovnen
Alligevel må ejerne af danske brændeovne fremover forventes at brænde endnu mere træ af, da energistyrelsen fjerner husenes tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Samtidig betyder træafbrændingen, at der udledes dioxin, tjære og partikler i bolighøjde. Læs mere om synspunktet om træets dårlige CO2 præstationer (Information 31-07-06) Artiklen har udløst et spørgsmål til Connie Hedegaard i Folketinget.
Lovsjusk og kreativ bogføring over CO2 regnskabet har været resultatet af Folketingets Biomasse-lov i 2004.
Det mener forfatterne af denne artikel, der tager udgangspunkt i forskningsresultater. Al biomasse er stillet CO2 neutralt, men den holder ikke for de vækster, der har mindst 10-20 års omdrift. Artiklen er en uddybning af et synspunkt i Information, juli 2006. Læs hele artiklen om Biomasseafbrænding og miljøpolitik hér.
Fra mødet om Luftforurening, brændeovne og folkesundhed 25. jan. 2006
Foreningen for Miljø og Folkesundhed afholdt offentligt møde på Panum Instituttet. Både røgramte, skorstensfejere og kommunerne deltog. Det blev oplyst, at:
- brænderøg er den væsentligste danske kilde til små partikler og tjære i atmosfæren.
- små partikler giver allergi og dødelige sygdomme.
- i stillestående vejr kan luftforureningen i et boligområde med brændeovne være 50 gange højere end i byen
- partiklerne i brændeovnsrøg skal fortyndes 700.000 gange for at komme ned på de spor af tjære og partikler, man måler som baggrund i byernes luft - og
- tjærestofferne fra brændeovnsrøg skal fortyndes 5 millioner gange!
- Miljøstyrelsen vil arbejde videre med noget vejledning til kommunerne om brændeovne
- EU-regler kan måske bruges til at stille krav til brændeovnsejerne, der begrænser forbruget - uden erstatning.
Læs referatet fra mødet om luftforurening, brændeovne og folkesundhed hér
Lugten af lejrbål giver astma.
Familens børn er syge om vinteren og raske om sommeren. Det skyldes røgen fra brændeovnene i villakvarteret, siger lægen. Familien var flyttet fra Nørrebro - hvor de ikke havde den slags problemer - til Farum. De overvejer at flytte igen, men "problemet er, at der er brændeovne i næsten alle parcelhuskvarterer". De mener, at de ville være fantastisk, hvis mængden af partikler fra brændeovnene kunne nedsættes med 75-90 % med de nyopfundne efterbrændere. JP 06-02-06
Efterbrænderen er udviklet ved Norges Tekniske Universitet (NTNU), den monteres inde i ovnen og når røgpartiklerne fra forbrændingen kommer ind i efterbrænderens 250-300 grader, skulle 75-90% af partiklerne forbrændes (JP 06-02-06). Avisen mener dog slet ikke, at det er nødvendigt for danskere at få installeret en efterbrænder, pga. de danske ovnsproducenters frivillige aftale med max 10 g partikler/kg træ (se de "skrappe" krav til de danske ovne nedenfor)

Efterbrænderen lyder spændende - lad os se dokumentationen. Kan den også løse problemet med, at langt størstedelen af den værste forurening kan komme ud under optændingen; hvilken temperatur kan efterbrænderen fremtrylle dér? Efterbrænderen er ved at blive testet i et kvarter i Trondheim, og testen bliver evalueret i april 06. Mere om efterbrænderen fra nogle norske hjemmesider. Dér står der dog ikke noget om 90% reduktion af partiklerne, men alene 75%. Hvis de 75% er de rigtige, må det vel betyde, at en brændeovn med efterbrænder gennemsnitligt "kun" vil forurene 25 gange mere end andre opvarmningsformer imod de nuværende 100 gange mere. Kom nu med det forbud...
Nye "skrappe" krav til brændeovne.
Danske brændeovne vil fra 2007 udlede langt færre sundhedsskadelige partikler. Foreningen af Danske Producenter af Pejse og Brændeovne (DAPO) har tilbudt miljøminister Connie Hedegaard (K) at indføre en frivillig standard, så brændeovnene højst udleder 10 gram partikler pr. kilo. Sidste år måtte miljøministeren opgive at stramme kravene til de danske brændeovne på grund af EU-regler. Nu tilbyder producenterne så frivilligt at leve op til kravene.

- Det er meget positivt, at DAPO giver tilsagn om en frivillig aftale om højere standarder. Det er forbilledligt, når en gruppe af producenter går sammen og laver frivillige mål, som er til gavn for miljøet, siger Connie Hedegaard. 03-02-06 /ritzau/

Hvis målbare helbredseffekter - luftveje, hjertekarproblemer - allerede ses ved en påvirkning på 10 mikrogram partikler /m3, så skal røgen fra 1 kg træ fortyndes i mindst 1 million m3 luft - inden den når ud over skellet ind til naboen. Det bliver den næppe altid. Forskerne mener, at der ikke er nogen nedre grænse for partiklers sundhedsskadelige effekt. De "forbilledligt" lovede 10 g partikler/kg træ ligger over/omkring hvad ca. ½-delen af ovnene allerede kunne præstere i DMUs foreløbige undersøgelser i Gundsømagle. De bedste australske brændeovne var i øvrigt standardiserede til 0,9 g/kg afbrændt træ - for flere år siden....(se røgen fra tre fyringer nr. #3,#4,#5 i "C1"-ovnen i figuren længere nede)
Danske forskere skal finde sandheden om brændeovns-røg

Brændeovne udleder røg, der indeholder mange sundhedsskadelige, fine partikler. Hvor mange, hvor koncentreret, hvorhenne, og hvordan de konkret påvirker mennesker, ved vi faktisk ikke, men det skal to forskningsprojekter til i alt syv mio. kr. nu finde svarene på i løbet af de næste to til tre år. »Jeg håber, at vi gennem det her projekt kan få en samlet forståelse af, om brændeovnsrøg er farlig eller ej.« siger projektleder Ole Hertel fra Danmarks Miljøundersøgelser, DMU. samspillet mellem brændeovne, brugere og miljø skal undersøgelse af Kbh.s Universitet, Arbejdsmiljøinstituttet og Danmarks Tekniske Universitet. Århus Universitet skal teste røgens helbredseffekter på mennesker direkte i et klimakammer og Kbh.s Universitet vil undersøge brændeovnspartiklers virkning på celler og dyr (Ingeniøren 20.01.2006).

Man kan kun tilslutte sig disse forsknings-initiativer, men at spørge om brænderøg er "farlig eller ej", virker lidt, nej meget forsigtigt. Hvis tjære, forbrændingspartikler, kulilte, dioxin og de andre 100-vis af stoffer er stærkt sundhedsskadelige, når de kommer fra tobaksrøg, affaldsforbrænding, biler mv. - hvorfor i alverden skulle de da være harmløse, når de kommer ud af en brændeovn? Der er mennesker, der har sygedage, der må forlade deres hjem i nattetimerne og nogle sælger deres huse - pga. naboernes brænderøg - ligesom mange mennesker kan blive syge af passiv rygning. Når forskerne udtrykker sig så forsigtigt, bidrager de til en forsinkelse af indgreb på området.
Pressemeddelse fra Netværket for Røgramte i Danmark.

Foreningen for Miljø og Folkesundhed, FMF har i januar 2006 møde om luftforurening, brændeovne og folkesundhed. Netværket fra røgramte udgav bagefter en pressemeddelelse, hvori Netværket opfordrer myndighederne med Sundhedsministeriet og Miljøministeriet i spidsen til offentligt at drage den konklusion, at brænderøg er sundhedsskadelig og at de snarest muligt begynder at handle derefter.
Miljøministeren vil begrænse forureningen fra brændeovne - men...

Miljøminister Connie Hedegaard (K) betragter forureningen fra brændeovne som et af de alvorligste miljøproblemer i byområder. Ifølge DMU koster de fine partikler fra brændeovne skader på helbred, huse og miljø for mindst 1,1 mia. Ministeren er derfor også parat til at kræve partikelfiltre på brændeovne, hvis det viser sig at være en mulig løsning. Men ikke hvis det koster 10.000 kr. per brændeovn. Connie Hedegaard vil dog i EU arbejde for strammere krav til fremtidige brændeovne. En kommunalbestyrelse kan give påbud til brændeovnsejere om at indskrænke brugen i grovere tilfælde, siger ministeren. Miljøstyrelsen mener ikke, at det er muligt at forbyde brændeovne.

Samtidigt skal en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser skal belyse danskernes kærlighed til brændeovne og bane vej for ændrede vaner til gavn for folkesundheden./jan06 ritzau/. DMU's status for sit arbejde med brænderøg, foreløbige konklusioner og planer.

Hvorfor må filtre til brændeovne ikke koste det samme som brændeovnenes brugere i flere tilfælde kan spare - ifølge brændeovnsindustrien? Problemet bliver ikke løst, hvis ministeren ikke tør lade forureneren betale. Forbud kan storartet lade sig gøre på så mange andre områder - hvorfor ikke hér, hvor begrundelsen er saglig? Læs mere om brændeovnene i Ritzaus artikler
Så store udsving kan der være i røgudledningen fra brændeovne:

Samme figur ses hér som dias (.ppt-fil) i en bedre kvalitet, kræver Power Point program.

Australierne har målt røgen fra brændeovne fra den første tændstik til den sidste glød i en stribe af forsøg. De forskellige fyringer er angivet med forskellige farver. I rigtigt mange tilfælde kommer størstedelen af forureningen ud i løbet af de første 10-20 minutter.I andre tilfælde står ovnen og oser i mange timer, afhængig af især lufttilførsel og brændets art. (De første 20-30 minutter bliver normalt ikke målt ved standardiseringsmålinger af brændeovne, "for det er svært at standardisere"...). Undersøgelserne viser meget godt, at forbrændingsprocessen i en brændeovn er svær at styre, hvorfor røgen kan være så generende for naboerne, og hvorfor mærkning af ovne ikke nødvendigvis er en garanti for røgfrie omgivelser.

Bearbejdning af figur. 34 fra Technical Report No. 5: Emissions from Domestic Solid Fuel Burning Appliances Environment Australia, Technical Report No. 5, March 2002, ISBN 0642548676. . Figuren viser de løbende ændringer i øjebliksudledningen. Kemisund har tilføjet den totale mængde røg g pr. kg brænde og røg pr. kg pr. time (= røg/kg x kg forbrændt tørt brændsel i timen) fra rapportens tabeller.
3.400 danskere dør årligt pga. partikler fra især biler og brændeovne. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Det Økologiske Råd og nogle andre sundhedsorganisationer sender i et brev til Anders Fogh Rasmussen en kraftig opfordring til at gøre noget effektivt ved problemet (Politiken, 16. december 2005).

Essensen af organisationernes forslag om brændeovne ses hér med Kemisunds bemærkninger (forslagene er gode, men løser ikke problemerne fuldt ud). Links til den fulde tekst af pressemeddelsen og brevet til statsminsteren på Økologisk Råds hjemmeside.
EU hindrer indgreb over for brænderøg, da EU-standarden ikke indeholder krav til partikler, og Erhvervs- og byggestyrelsen mener, at det kan være en handelshindring. Så Miljøstyrelsen trækker sit udkast til brændeovnsbekendtgørelse tilbage. Erhvervs- og byggestyrelsen har tilbudt at tage sagen op over for kommissionen. Dansk Folkeparti er tilfreds med retræten, og citeres for "Miljøstyrelsen ville køre deres eget forkvaklede system med vanvittigt dyre godkendelsesordninger igennem..."(Ingeniøren 48, 2.12.05)

Politikerne tager for vidtgående hensyn til erhverv med forældet teknologi og lavt vidensinhold. Det ødelægger luften, vi indånder, går ud over astmatikere og lungesyge og skaber endnu flere med luftvejssygdomme.
En brændeovnsbekendtgørelse
har været sendt i høring i efteråret 2005 og flere har svaret herpå

Bekendtgørelsen løser ikke problemerne med røggener fra brændovnene, den accepterer alt for stor røgudledning, og den giver ikke miljømyndigheden de nødvendige redskaber/pligter mht. tilsyn og indgriben. Tværtimod begrænser bemærkninger myndighedens handlemuligheder yderligere Se udkastet til brændovnsbekendtgørelse samt høringsbrevet

...og et kritisk høringssvar hér. Heri foreslås det, at man stiller de samme krav til røgudvikling fra brændeovne, som andre opvarmningsformer kan leve op til. Det foreslås, at myndigheden kan forbyde brændeovne i boligområder, at der lægges afgifter på udledning af partikler og tjære til luften og at man placerer myndighedsrollen hos en mere central myndighed/virksomhed, der har kræfter til at løfte opgaven.
"..forureningen fra afbrænding af træ og andet biobrændsel er stor
såvel i Soweto i Sydafrika som i villakvarterer i Danmark"...

...skriver forskerne fra Danmarks Miljøundersøgelser i maj nummeret af Miljø- og Sundhed, hvorfra figuren er lånt.

Det er især de helt små partikler (PM2.5), som brændeovnene udsender. DMU viser i figuren, at mængden af partikler fra brænderøg (rødt) i villakvarteret kan sammenlignes med luften på fortovet ved en stærk trafikeret gade (sort) - dog er brænderøgen værst om aftenen. Baggrundsforureningen er vist med blåt.

Forskerne mener, at der mangler viden om den røg, som beboere og naboer udsættes for indendørs, og de sundhedsmæssige konsekvenser af brænderøgen er man usikker på. Men de ser ikke nogen grund til at tro, at partiklerne fra brændeovne skulle være mindre skadelige end partikler fra trafik og andre former for forbrænding, især da udenlandske undersøgelser tyder på sundhedseffekter.

DMU's artikel understreger, at figurerne viser gennemsnitstal. Så de meget høje, korterevarige koncentrationer af brænderøg, som kan udløse akut åndenød/astma/hjerteflimmer hos en del naboer til brændeovnene mangler vi at få belyst. Men den pletvise manglende viden, der er tilbage burde ikke holde politikerne tilbage mht. at træffe de nødvendige beslutninger: at standse brændeovnene og at få lagt afgifter på luftforurening/partikeludledning.
Brændeovne forurener over 100 gange mere end oliefyr, og er årsag til ½-delen af partikel-forureningen i Danmark, oplyser Danmarks Miljøundersøgelser på deres hjemmeside. DMU nyt, 09.12.04 DMU's har nu bekræftet det, vi andre kan lugte i vores hjem. Men hvis kommende lovgivning bliver hæftet på eksisterende standarder, bliver røgen næppe fjernet: Kemisund har sammenlignet kravene til Svanemærkede brændeovne med Svanemærkede oliefyr. Man accepterer mindst 5000 gange mere forurening fra disse "nye", "miljømærkede" brændeovne. Måske skulle Svanemærket på brændeovnsområdet skifte navn til "Den Lille Grimme Ælling?"
Partikelforurening fra brændeovne. Møde 27.okt. 2004.
Ved mødet var der forskere, myndigheder, erhverv og interesseorganisationer. Forskerne fortalte om den kraftige partikelforurening fra brændeovne, der har vist sig meget større, end man tidligere troede. Man mener også, at røgen kan give væsentlige sundhedsskader hos mennesker og dyr. Der mangler meget mere forskning på området, og der kommer snart forslag til lovændring i Danmark. Se referat og sammendrag fra møde om partikler fra brænderøg.
AstmaAllergi Bladets holdning til brændeovne er ambivalent
På den ene side fortæller bladet, at brænderøg forurener - meget endda, og at det kan skade folk med astma og overfølsomhed. Og på den anden side reklamerer bladet for de samme brændeovne med delikate billeder og anbefalinger om køb af brændeovne. Det har flere kritiseret foreningen for, man kan jo heller ikke tordne imod passiv rygning, og så anbefale køb af cigaretter.(AstmaAllergi Bladet nr. 6, nov. 2004)
Brænderøgsproblemet for ISMF. På et møde afholdt af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter fortalte borgere om brænderøgen som et sundhedsproblem for naboer. Miljø og hjertekarsygdomme var mødets hovedtema, hvor bl.a. partikel forurening i luften og dens betydning for hjertekar sygdomme blev omtalt. Der var især forskere og læger til stede, men også naboer til brændeovne kom med indlæg fra de, der var direkte generede af røgen i hverdagen. Mødet blev afholdt den 12. nov. 2004.
Også tørt brænde forurener luften. En kommentar til Institut for Miljøvurderingers holdning om, at det primært er affaldstræ, mælkekartoner og gummistøvler i brændeovnen, der forurener. (indlæg i JP 22.07.04 )
Brænderøgen for Folketingets Miljøudvalg. Borgere fremlægger viden og forslag om brænderøg for tingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26. maj 2004.
Brændeovne forurener lige som meget som dieselbiler. Danmarks Miljøundersøgelser sammenligner forureningen fra et parcelhuskvarter med flittig brug af ovnene med den, der kommer fra trafikken på H. C. Andersens Boulevard i København, hvor 67.000 biler kører dagligt. MiljøDanmark 1/2004.
Svenske undersøgelser af brænderøg. Selv knasende tørt birkebrænde udsender ved afbrænding vænsentlige mængder af tjærestoffer og partikler til luften - samt formaldehyd og acetone! Luftforurening fra brændeovne må forventes at give mindst lige så store sundhedsproblemer som luftforurening fra trafik; dog er der udført ret få undersøgelser i områder, hvor kilden til luftforurening med sikkerhed primært er brændeovne. Mere om de svenske undersøgelser.
Nabokrig over brændeovn. I Odense klagede en nabo over røggener fra en brændeovn. Kommunen tilkaldte Miljøcenter Fyn flere gange. Sagen, der har kostet Odense Kommune 40.000 kr, endte foreløbig i et forlig, hvor ovnens ejer ikke må bruge ovnen, når det er vindstille, eller når vinden blæser fra syd til sydvest. . Fyens Stifstidende, 5. marts 2004. Mere om Odense sagen
Ugeskrift for læger om brænderøg. Borgere har fået et indlæg om de sundhedsmæssige problemer ved brænderøg med i Ugeskrift for Læger 1. marts 2004, nr. 10.
Genial norsk røgrenser?. Det norske Astma-allergiforbund skriver om en røgrenser, som kan rense op til 95% af sod og partikler fra. Den koster ca. 3000 kr og man kan selv placere den på sin skorsten. Røgrenseren er udviklet af APP, Applied Plasma Physics, i Sandnes, med støtte fra EU. Mere om røgrenseren på forbundets hjemmeside.

Denne hjemmeside og flere andre har rettet henvendelse til APP for at få dokumentation for røgrenseren, men det er i 2005 endnu ikke lykkedes. Tilsyneladende er røgrenseren ikke udviklet så vidt, at den i praksis kan anvendes til at fjerne røgen fra brændeovne.
Forespørgsel til Folketingets Oplysning. Borgere har rettet henvendelse hertil og fået svar fra Miljøminister Hans Christian Schmidt på spørgsmålet om skadelig røg fra brændeovne. Svaret findes på Folketingets netsted på "http://www.ft.dk/?/Samling/20031/udvbilag/MPU/Almdel_bilag438.htm"

Vi er ikke enige i synspunkterne: styrelsen og ministeren tror tilsyneladende stadigvæk, at lidt råd til ovnenes ejere om den rigtige fyring og anvendelse af tørt træ samt det kommunale tilsyn formår at fjerne luftforureningen. Der fortælles dog lidt mere om de aktuelle undersøgelser af røgen fra brændeovne.
Agenda 21 i Hvidovre. Røggenerede borgere har fremsat forslag med henblik på at få nedbragt forureningen fra brændeovne.
Politiken skrev om røgen fra brændeovne. I lørdagsavisens boligsektion 10. januar 2004 fortælles der om de sundhedsproblemer og gener, røgen giver os og om vores arbejde med emnet. Avisen fortæller også om klagemuligheder, om kommunernes begrænsede tilsyn og om den aktuelle forskning i luftforureningen fra brændeovne (alene i avisens papirudgave).
Der kørte en debat i Ingeniøren om røggener fra brændeovne: http://cph.ing.dk/konf/root/tekmil/html/3633.all.html
I efteråret 2003 kørte nogle borgere en kampagne om røggener fra brændeovne: der blev sendtbreve/mails om problemet til politikere, myndigheder, institutioner og medier. Kampagnebrevet kan læses hér

E-mail til kampagnen: kampagne@ofir.dk
Lige nu er der nok 700.000 brændeovne i Danmark. I 1995 var der 400.000.
Den sundhedskadelige røg fra brændeovne bliver behandlet i tidsskriftet "Dansk Bioenergi" 72, december 2003. (Det fagtekniske blad behandler især emner som fyringsanlæg og forbrændingsteknik. www.biopress.dk)
Miljøministeriet har maj 2003 meddelt, at man afsætter 700.000 kroner til undersøgelse af dioxin fra brændeovne. Danmarks Miljøundersøgelser udfører i vinteren 2003-04 målinger af udeluften og afkast-luften fra nogle skorstene i et boligkvarter med mange brændeovne
Den Norske Luftforureningsinstitut (LIFU) udfører lignende undersøgelser i Norge.

Tilbage til forsiden