Brænderøg - sammenfattet

Den sundhedsskadelige røg i boligområdet, misvisende miljømærker og passive myndigheder bør imødegås af forbud og afgifter.


Brændeovne, halmfyr og pillefyr m.m. udsender røg, der kan være stærkt sundhedsskadelig for omgivelserne. Røgen er svær - for mange umulig - at undgå i hverdagen. Vi møder røgen fra naboens brændeovn, halmfyr m.m. i haven, på vejen og - da røgens partikler er ekstremt små - trænger den udefra ind i vort eget hjem. Tidligere var brænderøgens miljø- og sundhedsproblemer primært belyst i udlandet, mens Danmark i 2003-04 begyndte mere seriøst at undersøge problemet.

De kemiske stoffer i brænderøg kendes fra andre forureningskilder, fx. fra dieselos og tobaksrøg. Mange af stofferne er ekstremt sundhedsskadelige og udsendes i boligområderne i et omfang og i koncentrationer, som man ikke ville acceptere fra industrivirksomheder. Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har i foråret 2004 på baggrund af foreløbige undersøgelser oplyst, at brændeovne kan forurene mere i boligområderne, end trafikken ved myldretid i Københavns mest trafikerede gader og senere hen at ca. halvdelen af den partikel-forurening, der kan måles i Danmark kommer fra brændeovne!

Sundhedsskaderne som brænde­røg kan forårsage er mange og de kan være voldsomme og kroniske. Sundheds­skaderne fra brænde­røg kendes også fra dieselos og passiv rygning, hvor især partiklerne, tjærestoffer og dioxin har fået voksende international opmærksomhed, fordi man har erkendt, at de kan forårsage væ­sentlige sundheds­skader hos mennesker.

Mange mennesker undlader at klage over gener fra naboens brænderøg. En del, fordi de ikke tror det nytter (det har ofte ret i), andre fordi de ønsker at opretholde et positivt naboskab, men nogle fordi de frygter direkte repressalier fra brændeovnsejerens side (en frygt, der somme tider er velbegrundet).

Brænderøgens myndighed, kommunernes miljøforvaltninger, modtager i fyringssæsonen klager fra naboerne til huse med brændeovne. Det kommer der dog sjældent meget ud af, fordi reglerne er upræcise, slappe og emnet ikke særligt højt prioriteret hos myndigheden. Miljøstyrelsen har fokuseret noget på dioxin fra brændeovne og lavet lidt kampagnemateriale. Sidst i 2004 er der kørt en ny fyr-rigtigt-kampagne. Det er sket før uden den store effekt. Årsagen er, at rent, tørt træ udvikler en masse røg ved brændeovns-temperatur; røgen vil alligevel være sundhedsskadelig og den vil genere naboer med luftvejsproblemer og dem, der bare ikke bryder sig om røg. Det oplyses der ikke om i fyr-rigtigt kampagnen, som Miljøministeren har valgt at lave i samarbejde med DAPO, brændeovnsproducenterne og skorstensfejerne. Istedet belønner Miljøstyrelsen vinderne af en fyrmesterkonkurrence med...brændeovne, sponsoreret af navngivne virksomheder fra brændeovnsindustrien. Sponsoreringen er sket på opfordring af Miljøstyrelsen. Nogle af vinderne af brændeovnene havde slet ikke brændeovn inden de deltog i fyrmesterspillet. Så Miljøstyrelsen øger aktivt mængden af brændeovne, og fungerer som direkte reklame for brændeovnsindustrien.

Der er kommet et forslag til bekendtgørelse om brændeovne i efteråret 2005. Bekendtgørelsen løser ikke problemerne, den accepterer en luftforurening fra nye brændeovne som er langt højere end den forurening, som andre opvarmningsformer er årsag til, og som mange af ovnene allerede kan leve "op" til. Den gør intet ved de ekisterende 700.000 brændeovne, som forurener endnu mere end de nye ovne. Den giver ikke miljømyndigheden, kommunerne, nogle effektive redskaber til at løse problemer med røggener. Den forpligter heller ikke kommunerne til at gøre noget ved ovnene, og i øvrigt hindrer nogle EU regler at gennemføre den, mener juristerne.

Miljøstyrelsen har dog i jan. 2006 oplyst, at den arbejder videre med udkastet til bekendtgørelsen, så kommunerne kan få lidt vejledning

Man forsøger at forbedre brændeovnenes teknik, især ved standardiseringer og miljømærker for at nedbringe brændeovnenes forurening. Men standarderne accepterer en langt større forurening fra brændeovnene end nogen anden gængs opvarmningsform som oliefyr, gas, fjernvarme eller el. Standarderne camouflerer også noget af forureningen, og de rummer nogle forbehold, som vi ikke hører om i den danske markedsføring. Det gælder også den mest omtalte miljøstandard, Svanemærket. Vi mener derfor, at hvis der dukker en Svanemærket ovn op i et kvarter uden brændeovne, vil luften i nærområdet således med stor sandsynlighed blive væsentligt forringet! Ifølge seneste tal fra DMU forurener brændeovne mindst 100 gange mere end oliefyr, og det er gennemsnitstal. Det kan således i en række tilfælde være meget værre.

Svanemærkningen af brændeovne i Danmark er direkte vildledende!

Filtre og katalysatorer til brændeovne har vi ikke set fyldestgørende materiale og dokumentation for. Sålænge det mangler, kan man være i tvivl om, hvorvidt de kan fjerne forureningen fra brændeovne effektivt/konkurrence-dygtigt.

Anvendelse af brændeovne fremmes af en politik, hvor der lægges betragtelige miljøafgifter på borgerne, sålænge de benytter sig af centralt producerede varmekilder, såsom fjernvarme. De miljøtiltag, der er nødvendige for at undgå forurening under produktionen af fjernvarme, skal - selvfølgelig betales af forureneren - i dette tilfælde af forbrugeren.

Men der er ikke miljøafgifter på brændeovne, der ifølge brændeovnsproducenterne i 2004 sagtens kan spare villaejeren for 7.000-12.000 kr årligt. Der sker heller ikke rensning af røgen derfra. Så hvis man ikke selv oplever røgen som ubehagelig - f.eks. hvis man er ryger eller blot af den mere robuste type - så er det indlysende at få sig en varmekilde, der er billigere og hyggeligere, og så lade de andre borgere betale de større miljøafgifter og døje med røgforureningen fra naboen.

I 2006 er man i Danmark begyndt at overveje at betale brændeovnsejerne for at skrotte deres gamle ovn til fordel for en ny. Forureneren skulle jo nødig betale for sin forurening.

Brændeovnene lanceres som CO2-sparere, men andre mener, at omdriften i skovene er for langsom sammenlignet med hvor hurtigt træet brændes af i brændeovne, og så når man ikke at binde CO2'en hurtigt nok.

I udlandet har der været opmærksomhed på brænderøg som luftforurening i længere tid. Fx. er der i Sverige, Norge og USA forsket og udredt en del. Det forlyder, at der stedvist sklle være strammere regler og nogle steder direkte forbud mod brændeovne.

Hvis der skal strammes op på dette område i Danmark, så skal det ske på det politiske, afgiftsmæssige og administrative plan. De brænderøgsramte bør også markere sig i hverdagen, i debatten og - især over for lovgiverne. Det er tydeligt, at der skal klare, lovbasererede regler til, som hverken borgere eller lokale myndigheder kan ignorere eller gradbøje. Med de begrænsede og ineffektive tekniske midler, der pt. er til at nedbringe røgen fra brændeovne, mener vi at der skal forbud til, evt. understøttet af brænderøgs-afgifter, der er afstemt efter røg- og partikeludledningen. Ovnenes ejere dør jo ikke kulde af den grund, men skal blot bidrage til at holde luften ren, ligesom alle andre.



Tilbage til forsiden