Røggener fra brændeovne, lovgivning og vejledninger

I efteråret 2005 fremsatte Miljøstyrelsen et forslag til en brændeovnsbekendtgørelse, men bekendtgørelsen ville ikke løse ikke problemerne med røggener fra brændovnene, den accepterede alt for stor røgudledning, og den gav ikke miljømyndigheden de nødvendige redskaber/pligter mht. tilsyn og indgriben. Tværtimod begrænser bemærkninger myndighedens handlemuligheder yderligere Se udkastet til brændovnsbekendtgørelse samt høringsbrevet

. ...og et kritisk høringssvar hér. Heri foreslås det, at man stiller de samme krav til røgudvikling fra brændeovne, som andre opvarmningsformer kan leve op til. Det foreslås, at myndigheden kan forbyde brændeovne i boligområder, at der lægges afgifter på udledning af partikler og tjære til luften og at man placerer myndighedsrollen hos en mere central myndighed/virksomhed, der har kræfter til at løfte opgaven.

Lovreglerne for brændeovne er derfor fortsat begrænset til Bekendtgørelse om bygningsreglement for småhuse, nr. 60027 af 25/06/1998. Ifølge den skal man blot anmelde, at man opfører et ildsted, det kræver ingen tilladelse. Dernæst står der, at skorstene skal udføres, så der ikke opstår fare for bl.a. forgiftning og sundhedsmæssige gener.

Af bemærkningerne fremgår, at hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røgluftgener for omgivelserne, giver miljøbeskyttelsesloven kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at ildsteder og skorstene eller fyringen ændres, så generne ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde anvendelse af anlægget.

Kommunen SKAL behandle en klage og kommunens afgørelse kan ikke påklages.

Det fremgår ikke, hvorledes man vurderer, hvad der er røgluftgener for omgivelserne; kommunen skal reagere på en klage, men kan selv vurdere hvori reaktionen skal bestå. Kommunerne kan derfor ignorere væsentlige problemer med røggener.

Anlægget skal anmeldes til skorstensfejeren, der evt. vil udarbejde en attest om anlægget. Der findes attester, hvori der med små bogstaver står, at attesten ikke omfatter nogen miljøvurdering.

I to-familiehuse og etagebyggeri kræver installering af brændeovn tilladelse. Før første optænding skal skorstensfejeren godkende ovnen.

Man kan få en DS godkendelse (Dansk Standard) af sin ovn eller en bestemt ovntype. Det sker ved at få ovnen testet hos Teknologisk Institut, og DS betyder, at ovnen lever op til nogle minimumskrav. En ovn, der overholder DS skal være forsynet med en lille mærkeplade.

Hovedkravene er en virkningsgrad på mindst 70%, højst 0,3 vol% CO-udledning ved 13% ilt, mindst 45 min. brændtid pr. påfyring og maksimal udsendelse af partikler på 20 g/kg. DS afprøvningen sker under stærkt kontrollerede - og noget idealiserede? - forhold. Bl.a anvendes kun afbarket træ. DS godkendelse er fuldstændig frivillig.

Miljøstyrelsen luftvejledning giver retningslinier for håndtering af luftforurening fra virksomheder. Man kræver hér, at virksomheder skal bruge BAT "best available techniques". Herunder også mulighed for at erstatte farlige stoffer med mindre farlige stoffer.

Man kan vel næppe kalde brændeovne for "BAT", da der findes væsentligt mindre forurenende alternativer: fjernvarme, olie- og gasfyr.

Luftvejledningen gælder imidlertid ikke for brændeovne, og den bruges ikke over for forurening af indeklimaet i beboelsesejendomme fra tilstødende virksomheder. Den har desuden den svaghed, at man ved hjælp af modeller beregner luftforureningen hos naboer ud fra afkastet fra virksomheden - man måler ikke den konkrete forurening hos naboerne.

Luftvejledningen sikrer ikke folk mod at blive udsat for luftforurening, hvis vejr- og vindforhold nu ikke svarer til modellernes.

Miljøstyrelsens lugtvejledning fra 1985 (eng. udgave Enviromental Guidelines no. 9, 2002) opererer med generende stoffer i luften op til 5-10 gange over lugtgrænsen, og arbejder med gennemsnitstal for vindhastighed mv. I vejledningen antages at beregningerne kun duer under nogle vejrforhold. Lugtgener i den resterende tid, hvori der hersker andre vejrforhold, er ifølge vejledningen vanskelige at beskrive og dermed at beregne! Lugtvejledningen oplyser, at man kan fjerne lugtgener f.eks. ved at lede luften gennem kulfilter.

Lugtvejledningen virker slap og ret forældet; den tager tilsyneladende ikke hensyn til særligt overfølsomme grupper og til ekstreme vejrforhold, såsom vindstille frost i nattetimerne, hvor smog fra brænderøg erfaringsmæssigt er værst. Den simple løsning, nemlig at gå ud og måle i disse situationer, faldt det tilsyneladende ikke forfatterne ind. Til gengæld oplyser den om mulige løsninger, nemlig at rense røg fra afkast, hvilket man kun kan tilslutte sig.



Tilbage til forsiden