25.12.05

Nogle sundheds- og miljøorganisationers forslag til Anders Fogh om begrænsning af røggener fra brændeovne.

..med Kemisunds kommentarer

1. Miljøstyrelsens kampagnefolder ”Fyr fornuftigt” bør omdeles til samtlige parcel- og rækkehuse.
Hvor fornuftigt er det så?
  • Fyr fornuftigt-kampagner kan tage den værste, sorte røg, men.....
  • brændeovnenes hvide/usynlige røg indeholder også tjære, partikler og gasser.
  • Passiv rygning kan ofte heller ikke ses, men skader alligevel.


  • 2. Brændeovne bør kun benyttes i mindre omfang i tæt bebyggelse og kun for hyggens skyld.
    Og hvornår er så det?
  • Hyggestunder er som regel i weekenden, om aftenen og til højtider
  • Hvornår skal de plagede naboer da hygge sig eller fejre mærkedagene?
  • "Sølvbryllupsfesten afholdes mandag formiddag af hensyn til Ernas astma..."


  • 3. Boligejerne skal opfordres til enten at efterisolere boligen, at indlægge fjernvarme eller naturgas og/eller:

    4. at investere i et alternativt energianlæg baseret på sol, vind eller geotermisk energi.

    5. Staten bør fremme sådanne initiativer via tilskud.

    6. De mest forurenende brændeovne bør enten helt forbydes eller pålægges betydelige afgifter.

    7. Miljøministeriet har netop trukket et forslag tilbage om skærpede krav til brændeovnes forurening – med henvisning til et EU-direktiv. Danmark bør opretholde denne meget nødvendige stramning – om nødvendigt under henvisning til miljøgarantien i traktaten.

    8. Der bør ske effektiv regulering af private brændeovne i bymæssig bebyggelse, herunder:

    9. Forbud mod at fyre i brændeovnen, hvis forureningsniveauet overstiger en given grænseværdi i den pågældende by.

    10. Flere penge til forskning i brændeovnsforureningens sundhedsskadelige effekter i byområder, herunder:

    11. forskning i hvor det vil være mest anbefalelsesværdigt at placere ovennævnte grænseværdi ud fra en sundhedsvidenskabelig betragtning.

    Tilbage til set og sket