16.03.04
Nabokrig pga. røggener i Odense
Sagens hovedtræk - ifølge avisen:
- en grundejer anskaffer brændeovn, der godkendes af skorstensfejer
- genboen klager over lugtgener pr. telefon og dagen efter ringer en miljøkonsulent fra Miljøcenter Fyn; han inspicerer brændet, der var købt på en tankstation, og erklærer det for uegnet
- ovnens ejer udskifter sit brænde
- genboen føler sig fortsat generet af røg, og klager flere gange, mundtligt og skriftligt og Miljøcenter Fyn Kommer ud flere gange - dog uden at kunne sætte fingeren på noget
- Ovnens ejer oplyser, at der også blev klaget over røggener, en dag han ikke er hjemme
- efter endnu en klage finder Miljøcenteret et stykke brænde med for høj fugtighedsprocent
- Miljøcenteret udarbejder en rapport, der pålægger ovnens ejer at udføre forureningsbegrænsende foranstaltninger - men han får ikke at vide hvordan
- da ovnens ejer ikke kan begrænse forureningen, forbydes det ham herefter at bruge ovnen
- ovnens ejer overvejer at ændre skorstenen, men han skal øge skorstenen til 16-18 m for at være på den sikre side, og så høj må den ikke være ifølge lokalplanen. Hans eget forslag om en ekstra meter var ikke tilstrækkelig
- ovnens ejer stævner kommune og Miljøcenter Fyn og dommeren beslutter, der skal være syn og skøn; og det tog to år om at blive enige om, hvem der skulle være syns og skønsmænd - man endte med en skorstensfejer fra København og en ingeniør fra århus
- det endte med et forlig, der siger at der ikke må fyres, når det blæser under 2 m i sekundet, og når vinden blæser fra syd og sydvest; desuden skulle han anskaffe en vindmåler til 2500 kr
- sagens omkostninger: 70.000 kr, hvoraf kommunen skulle betale 40.000 kr og ovnens ejer/forsikringen resten
- naboen klager fortsat, og er overvist om, at ejeren ikke overholder aftalen og Miljøcenteret rykker ud hver gang
- ejeren føler, at han fremstår som den skyldige, der skal bevise at han ikke bruger ovnen, og han udtaler at kommunen ikke kan eller vil undersøge, om der er tale om chikane
- en lille rundspørge viser, at andre i nærområdet ikke er generet af røgen, nogen udtaler, at røgen giver en skøn duft; ejeren føler, at der er tale om chikane fra naboens side. Klageren har tilKemi&Sundhed oplyst, at han i modsætning til avisens udlægning oplever at få opbakning i lokalområdet
- kommunen siger til avisen, at brændeovnsområdet er betændt, fordi regelsættet er uklart, og at det ikke altid er nok at hyre en skorstensfejer."Det er jo et landsdækkende problem, at mange først bliver opmærksomme på problemerne, når brændeovnen og skorstenen er sat op. Kommunen udtaler at sagen er usædvanlig, fordi den ender i et sagsanlæg - og også, at der måske kan ligge andre uoverensstemmelser til grund for klagen. Da Miljøcenteret går hjem kl. 15.30 og røggenerne primært er om natten er det svært at afgøre genernes omfang
- ifølge avisen udtaler sagsbehandlerne, at der nok ligger noget andet bag ved sagen - at det nok har noget at gøre med naboer, der ikke kan enes
(fra Fyens Stifstidende, 5. marts 2004)
Kemi&Sundheds bemærkninger:
I en anden, samtidig klagesag i Odense invovlerer kommunen ikke Miljøcenteret. I det aktuelle boligkvarter er luften oftets stillestående i aften- og nattetimerne, hvor brændeovnene især anvendes.
Der kom en skorstensfejer og en sagsbehandler på tilsyn hver især, og deres vurdering var baseret på dels deres egen lugtesans og observation af brændeovn og brændsel. Klagen blev afvist på dette grundlag. (Og klageren fik også sine motiver for at klage betvivlet - i dette tilfælde af skorstensfejeren: det var nok noget "politisk, ideologisk", der hér var på spil). Der blev således i denne anden sag ikke givet påbud om, at ovnen ikke må bruges i stillestående vejr.
Havd der der galt?
- området er regelløst - som også kommunen siger
- man fokuserer indledningsvist meget på brændslets tørhed. Vådt brænde/forkert brændsel skaber mest forurening, men den antagelse, at hvis man blot brænder tørt træ af, så er der ikke forurening - findes der ifølge Danmarks Miljøundersøgelser ikke dokumentation for
- begge klagere får deres motiver til at klage betvivlet, man antyder, at der ligger nabostridigheder eller politiske motiver bagved bag. Fokus kommer herved væk fra sagens kerne. (Klagerne i begge sager har oplyst, at selvfølgelig klager de kun, fordi de vitterligt er generede af røg)
- avisen sikrer sig ikke en uvildig eksperts udtalelse på området, men alene dem, der har været direkte involveret i sagen
- Kommunen oplyser til avisen, at de betaler Miljøcenteret for at komme og vurdere den type sager. Det har de ikke gjort i den anden sag i Odense
- kommunen har selv begrænset teknisk ekspertise og er således reelt afhængig af miljøteknisk ekspertise udefra. Det er dyrt og har måske betydning for, at kommunen ikke anvender denne ekspertise i den anden sag? (Skorstensfejeruddannelsen har ca. ½ års teori og resten er praksis - således er her mere tale om en håndværker end en miljøspecialist)
- dvs: hvis Miljøcenteret og yderligere ekspertise udefra bliver inddraget, kan sagen ende med en for brændeovnsejerne væsentlig skrappere afgørelse, end den kommunen og skorstensfejeren alene kommer frem til.
Tilbage til forsiden