Røg fra brændeovne kan indeholde flere hundrede forskellige giftige stoffer. De vigtigste er de helt
små faste sodpartikler i røgen og
kulilte, kuldioxid, kvælstofforbindelser samt en række
tjærestoffer, samlet kaldet PAH, herunder den stærkt kræftfremkaldende
benz(a)pyren og desuden det meget giftige
dioxin. Endeligt kan nævnes
formaldehyd, fenol og cresoler.
1 kg træ kan i en brændeovn give ca. 130 g kulilte, 51 g kulbrinter (herunder op til 10 g benz(a)pyren), 21 g mikropartikler, og omkring 0,3 g af tjærestofferne samt frigive dioxin til soden.
/1/
Indholdet af partikler kan være sundhedsskadeligt, også selv om mængden af partikler i luften er under grænseværdierne. Sundhedsskader er set ved under 40 mikrogram partikler pr. kubikmeter.
(Èt mikrogram er 1/1.000.000 af et gram. Grænseværdien for partikler i luft i Danmark er 80 mikrogram pr. kubikmeter luft).
En partikel kan f.eks. bestå af en blanding af sod, aske og tjærestoffet creosot. De fleste røg- partikler er mindre end 1 micron
(1/1000 mm), og kan derfor holde sig svævende i op til 3 uger. Partiklerne kan effektivt transportere giftige gasser, bakterier og virus dybt ned i lungerne, hvor de passerer over i blodet. De er så små, at de udefra kan trænge ind i boliger, selv om alle vinduer og døre er lukkede.
Røg fra blot ét ildsted er set skabe et partikelindhold på over 200 mikrogram pr. kubikmeter i
udeluften på en naboejendom. Især i kolde vinteraftener kan der i udeluften måles alt for høje værdier af disse partikler, over 500 mikrogram pr. kubikmeter, samt af kulilte og kræftfremkaldende tjærestoffer.
Man har i kvarterer med brændeovne målt
partikelmængden inde i huse uden brændeovn til 70% af den forurening, der var udenfor. Luftens indhold af partikler er i nogle beboelsesområder set at vokse hurtigst tidligt på aftenen og de højeste koncentrationer ses sent om aftenen
efter kl. 23.
Luftmålinger i et beboelsesområde blev udført juledag - den dag, hvor luften er mest påvirket af brænderøg. Tidligt om morgenen kunne man måle 20 nanogram
benz(a)pyren.
(1 nanogram er lig 1/1000 af et mikrogram). Niveauet voksede i takt med at brændefyringen gik i gang og toppede med 2000 nanogram pr. kubikmeter.
I Danmark er den sundhedsmæssigt fastsatte grænseværdi for benz(a)pyren i luften sat til 2,5 nanogram pr. kubikmeter. Som illustration: hvis 1 kg brænde kan producere op til 10 g benz(a)pyren i luften skal der fortyndes med mere end 4 kubikkilometer luft, for at grænseværdien for benz(a)pyren er overholdt.
Det er vurderet, at hver gang luftens indhold af benz(a)pyren vokser med 1 nanogram pr. kubikmeter luft, så øges risikoen for at få lungekræft med 5%.
Man har konstateret, at op til 90% af
partikler i luften i vinterperioden kan stamme fra afbrænding af træ. Afbrænding af nogle få favne brænde kan producere lige så mange kræftfremkaldende partikler som bilkørsel over ca. 200.000 km.
(Et særligt amerikansk fænomen?:)
Indholdet af radioaktivt cesium og strontium i asken fra almindelig brænde har vist sig mange steder i USA langt højere end de niveauer, man har målt i noget andet medie i miljøet og langt højere end de niveauer, der ville udløse betegnelsen "radioaktivt affald" på restprodukter fra de amerikanske atomkraftværker. Indholdet formodes at stamme fra træernes optag af radioaktivt materiale under tidligere tiders atomprøvesprængninger. Man mener derfor, at radioaktivt aske er den væsentligste årsag til spredning af radioaktivt materiale i miljøet i USA.
Simple komfurer i den tredie verden udsender
drivhusgasser nok til at give betydningsfulde bidrag til potentialet for den globale opvarmning /2/
Hvor ikke andet fremgår er teksten et udpluk fra hhv. artiklen "Biomass Burning: Wood, leaves, grass, forests, trash". Curtis, Luke, The Human Ecologist, 2002 (Fall), pp. 25-28, oversat i sin helhed af Sv. Aa. Henriksen, oktober 2002, gengivet under "Forurening fra afbrænding af biomasse", sammendrag af samme artikel ved Vienni Henriksen og oversatte uddrag fra hjemmesiden "http://www.burningissues.org" ved L. Bech.
Oplysningerne stammer især fra USA, men der er også oplysninger fra andre verdensdele. (Enkelte bemærkninger og oplysninger fra Danmark i kursiv. LB.)
/1/ Ifølge "Biomass Burning..." kan der frigives 10 til 167 milligram dioxin til soden. Dioxinindholdet fra ovne og pejse har ifølge danske kilder muligvis tidligere været overvurderet pga. analyseproblemer, og dette kan også være tilfældet hér: "Luft. Miljølære for ingeniører" J. Larsen og M. Christensen, Akedemisk Forlag 1996
Miljøministeriet har maj 2003 meddelt, at man afsætter 700.000 kroner til undersøgelse af dioxin fra brændeovne.
/2/ Tsat, zhang, Smith, Ma, Rasmussen, Khalil. Enviromental Sciense and Technology, 2003, 37, 2869-2877
Tilbage til forsiden