Dette brev er sendt pr. mail til en række myndigheder, indstitutioner og medier m.fl. i oktober 2003:

Oplysning om sundhedsskadelig brænderøg

17. oktober 2003
Sundhedsskadelig røg fra brændeovne, et upåagtet problem.

Vi er nogle mennesker, der er stærkt generede af andres brænderøg i vores hverdag, og som af samme årsag oplever begrænsninger og sygdom i forskelligt omfang. Vi ønsker at skabe større opmærksomhed om emnet og at få ændret praksis omkring håndtering af røg fra brændeovne i Danmark.

Udover vores egne erfaringer, har vi set på brænderøgs sundhedsmæssige virkning, ifølge litteraturen, danske myndigheders indsats, og vi har dannet os et indtryk af virksomheder, medier og reklamebranchens dækning af emnet.

Det er vores indtryk at:

• røgen fra brændeovne er stærkt sundhedsskadelig og kan fremme bl.a. allergiske sygdomme, infektioner og kræft i kvarterer med brændefyring;
• udsættelse for røg fra brændeovne er mere sundhedsskadelig end udsættelse for dieselos og passiv rygning, men indeholder delvist de samme typer skadelige stoffer;
• røgen indeholder mikroskopiske partikler bl.a. af tjærestoffer (PAH), kulilte, kvælstofforbindelser og tungmetaller - og især ved affaldsafbrænding - dioxin.

• Den værste forurening fra brændeovne må forventes omkring midnat i villakvartererne, især når luften er stillestående;
• en stor del af luftforureningen udendørs finder man også indendørs - hos naboen;
• mest sundhedsskadelig er røg fra ulovlig brændsel: husholdningsaffald, tryksager, trykbehandlet træ og vådt træ;
• anvendelse af ulovlig brændsel er stadig anno 2003 vidt udbredt, og mange mennesker kender enten ikke reglerne, eller de er ligeglade hermed;
• også røgen fra den "korrekte" afbrænding i højeffektive ovne kan være sundheds-skadelig.

• Lovgivningen og de tekniske vejledninger er upræcise og slappe;
• myndighedernes tilsyn består i, at man alene tager klagesager op - man udfører ikke opsøgende tilsyn;
• der bliver normalt ikke udført luftmålinger af røgen fra brændeovne, og myndighederne i Danmark aner reelt ikke, hvordan luftkvaliteten er i de kvarterer og på de tidspunkter, hvor røggenerne er værst;
• en klage bliver som regel afvist - og der er ingen ankemuligheder;
• mange mennesker er generede af brænderøg, men kun få klager; det at man skal klage over naboen og at klagen skal være skriftlig, får mange til at opgive på forhånd. Myndighederne har derfor ikke noget reelt indtryk af, hvor udbredte generne er.

• Regeringens sundhedsplan 2003 gør meget ud af den sundhedsskadelige røg fra diesel, men nævner kun perifert røgen fra brændeovne - uden at komme nærmere ind på, om man vil gøre noget ved problemet, og i så fald hvad; efterfølgende er miljøministeren dog kommet med en pressemeddelelse om, at man vil undersøge for dioxin i brænderøg;
• miljøstyrelsen har - også i 2003 - efter en konkret henvendelse fra en beboer om røggener fra brændeovne afvist at stramme op på reglerne - med henvisning til at folk "har vundet hævd" (!) på deres adfærd

• Medierne hylder - i lighed med brændeovnsproducenterne - ensidigt brændeovnene som hyggespredere, sparegrise og miljøforkæmpere (pga. den mindre udsendelse af klimagasser), men røggenerne hos naboerne bliver negligeret eller stærkt nedtonet;
• en brændeovn kan typisk give 3000-6000 kroner årligt i besparelser på varmeudgifterne i en alm. bolig. Hvis man selv sanker brænde, etablerer vandtank mm. kan en stor husstand komme op på 15.000 kroner i årlig besparelse;
• folk med brændeovne belønnes således selektivt, selv om de skaber meget mere luftforurening i nærmiljøet end de, der har fjernvarme. I takt med stigende energiafgifter bliver brændeovne stadigt mere attraktive.
• Der er ca. 400.000 brændeovne i Danmark og der sælges i disse år ca. 25.000 ovne om året. De fleste nye huse er forberedt til brændeovn, og man overvejer at åbne op for brændeovne i lejlighedsbyggeri.

• Røgen fra haveafbrænding kan være endnu mere sundhedsskadelig end den fra brændeovne; det er derfor meget uheldigt, hvis kommunerne af økonomiske årsager ophører med at modtage haveaffald på genbrugsstationerne, som det har forlydt i pressen.

Vi har oversat et fakta-ark fra den amerikanske hjemmeside "burningissues.org", hvor især de sundheds- og miljømæssige oplysninger ved røg fra brændeovne stammer.
(Til de, der måtte gå ind på Burningsissues hjemmeside: tallene for dioxin kan være forældede, da netop dette stof har været særligt vanskeligt at analysere for. Vi må hér afvente Miljøministeriets undersøgelser heraf).

Vi mener, at:

- at bruge biobrændsler i stedet for fossile brændsler er en storartet idé, men det er ikke rimeligt, at mennesker skal opleve store gener eller direkte blive ramt af sygdom, for at andre kan sikre sig lidt hygge og besparelser eller for at redde "det store miljø" - klimaets ligevægt;
- de mange tekniske løsninger til rensning af røg fra industrien må også med lidt justering kunne anvendes til brændeovne; indtil dette er sket, er det vanskeligt at forstå, at brændeovne skal anvendes, når de forurener nærområdet mere end de fleste andre gængse opvarmningsteknologier;
- forureneren skal betale: Det er urimeligt, at de der benytter fjernvarme, og dermed skåner nærområdet, skal betale højere energiafgifter, end de, der benytter brændeovn. Det burde være omvendt;
- det er nødvendigt at fjerne luftforureningen fra kvartererne med brændeovne og dermed at sikre sundhedstilstanden fremover;
det er i almenhedens interesse, at oplysningerne om brænderøgs skadelige virkning kommer frem.

Vi har derfor besluttet at orientere bredt om problemet i håb om, at I, som modtager dette vil være med til både at orientere videre herom, samt måske at benytte Jeres egne muligheder for at gøre noget ved det via Jeres respektive kanaler.


Venlig hilsen

Interessegruppen for Kemi og Sundhed

E-mail: kampagne@ofir.dk



29. september 2003

BURNING ISSUES

Et projekt om genetablering af ren luft

Fakta om brænderøg (opdateret til januar 2003) (yderligere information på website: http://burningissues.org)

Burning issues er et projekt om genetablering af ren luft, udført af en ikke profitsøgende organisation, som fokuserer på forskning, uddannelse og oplysning om ren energi og luftforurening.

Røg fra private brændeovne, restauranter med brændefyring og udendørs afbrænding af træ m.m. spreder sig generelt til naboer. Røgen resulterer i en høj koncentration af giftig luftforurening. Millioner af mennesker bliver syge af denne forurening og nogle dør. Forståelse for sagen og uddannelse i problemet er hovedelementer for en reduktion af de dødelige partikler i vores miljø. Forurening med partikler (primært sodpartikler) er den vigtigste forurening i vor luft. vi ved, at når niveauet med partikler øges, kan folk dø. Et antal undersøgelser har også vist at et øget antal partikler i luften er årsag til forandringer i blodet, der kan øge risikoen for hjerteanfald.

Den vigtigste enkeltkilde, som producerer partikler i luften, der udefra trænger ind i vore huse , fortrinsvis i bymæssige bebyggelser, er - ifølge en amerikansk undersøgelse - naboers brændeovne. Nogle få timers fyring i et enkelt hus om natten er nok til, at koncentrationen af partikler i dusinvis af omliggende huse øges og forårsager PAH koncentrationer højere end 2.000 ng/kubikmeter (PAH: polycykliske aromatiske kulbrinter, ng: nanogram(1/1000.000.000 g)).

1. Det antages, at så mange som 60.000 mennesker i USA dør som følge af indånding af partikler, selv om disse kun ligger omkring eller endog under gældende grænseværdier. Det er langt farligere at bo i byer med massiv røgforurening end i byer uden røgproblemer. Pattedyrs lunger har ikke udviklet forsvarsmekanismer mod mikroskopiske partikler.
   
   
2. På verdensplan skønnes det, at for tidlig død forårsaget af brænderøg rammer mellem 2,7 og 3 millioner mennesker.
   
   
3. Risikoen for at dø for tidligt er 17% højere i byer med høj luftforurening sammenlignet med risikoen i byer med renere luft.
   
   
4. ældre mennesker, nyfødte, børn, voksne, som udfører fysisk meget krævende aktiviteter og folk med hjerte- og lungesygdomme er mest udsatte.
   
   
5. I takt med at luftforureningen med partikler forøges med en vis mængde, er der en målelig stigning i antallet af kroniske lungevejslidelser. Der sker en systematisk forøgelse af dødeligheden samt i stigningen i antallet af hospitaliserede lungevejslidelser, hver gang forureningen stiger med et vist niveau.
   
   
6. I områder, hvor træ er det mest anvendte opfyringsmiddel, har brændeovne vist sig at bidrage med op til 80% af den tilstedeværende koncentration af sodpartikler PM10 (mikroskopiske partikler) i vintermånederne. Denne undersøgelse viser iøvrigt, at installation af nye brændeovne, baseret på ny teknologi, ikke skaber den forventede reduktion i spredningen af partikelforurening, uanset at det var ventet, at introduktion af nogle nye modeller af brændeovne ville reducere forureningen allerede efter få måneder. Men resultatet var skuffende
   
   
7. Visse dage udgjorde partikelforureningen fra brændeovnene i nogle kvarterer 90% af den samlede forurening.
   
   
8. (a). Med udgangspunkt i sundhedstilstanden hos børn, der boede i boliger med brændeovne, og i kvarterer, hvor brænderøg var almindeligt forekommende, forårsagede røgen fra træ en reduktion af børnenes lungekapacitet og en stigning i antallet af astmatilfælde. Dertil sås mere alvorlige lungesymptomer, og fravær fra skolen pga. sygdom. (b). Afbrænding af træ frigør mange luftforureningsstoffer af hvilke kan nævnes: dioxin, kulilte, methan, flygtige organiske stoffer (VOC's), kvælstof oxyder og tjærestoffer (PAH: polycykliske aromatiske kulbrinter) samt mikroskopiske partikler med en diameter på op til 10 hhv. 2,5 mikrometer (PM10, PM2,5).
   
   
9. Forsøgsdyr (laboratorierotter), som blev udsat for trærøg (750 mikrogram/kubikmeter) udviklede øjeblikkelig en 25% reduktion af lungernes evne til at bekæmpe bakterier. Visse lungefunktioner blev reduceret med 23% og 61 % efter henholdsvis 1,5 og 2,5 timers eksponering. Forskerne konkluderede, at røg fra afbrænding af træ reducerer lungernes forsvarsmekanisme meget markant og peger på den tilsyneladende klare forbindelse mellem trærøg og den stigende forekomst af luftvejslidelser.
   
   
10. 50% af polynukleært organiske materialer (POM) i luften hidrører fra brændeovne. POM indeholder tjærestofferne PAH. PAH omfatter bl.a. benzopyren og andre kendte kræftfremkaldende stoffer.
    
    
11. Data fra et boligområde i USA viser, at indholdet af mikroskopiske partikler i luften forøges hurtigst tidligt på aftenen og at de højeste koncentrationer er tilstede sidst på aftenen (efter kl.23.00).
    
    
12. I et amerikansk område beboet af middelklassen, er det vist, at tjærestofniveauerne (PAH) i ejendomme falder sammen med, at nabohusene anvender deres brændeovne og brændesteder om aftenen i fyringssæsonen. Indendørs niveauet udgør i gennemsnit ca. 60% af udendørs niveauet.
    
    
13. Den amerikanske EPA organisation (USA's føderale miljøstyrelse) advarer om, at udsættelse for selv et nanogram PAH øger risikoen for, at vi kan udvikle cancer.
    
    
14. Røg fra træ indeholder mere end 200 kemiske produkter og sodpartikler. I spredningen af disse forekommer stort set altid mange partikler, der er i en størrelse, som vil kunne inhaleres. Artiklen, der redegør for dette forhold kan tillægges stor betydning og bør læses af alle: Environmental Impact of Residential Wood Combustion Emissions and its Implications, John A. Cooper, APCA Journal, Vol.30, No.8, August 1980). Uforbrændt træstøv, der spredes med luften, kan være årsag til irritation i luftveje, øjne og hud. Indånding af større mængder af sådant støv er i nogle industrier sat i forbindelse med næsecancer. Det internationale agentur for cancerforskning (LARC) har klassificeret alle former af træstøv under humane kræftfremkaldende stoffer gruppe 1.
    
    
15. (a). Analyser af trærøg viser partikelstørrelser mellem 0,15 og 0,4 my . Stort set ingen af partiklerne er større end 1 my (1 my=1/1000 mm). (b). Burning Issues viser på sin hjemmeside et billede (fotografi) af træpartikler i lungerne hos en kvinde med en lungelidelse. Man kan se de mikroskopiske træfibre som er trængt ind i lungevævet og de skader, de har forvoldt. (c). Partiklerne fra røgforureningen i luften er så små, at de trænger ind i vore hjem, selv når døre og vinduer er lukkede. Niveauet af luftforureningen inde i husene er typisk 70% af forureningen i luften uden for.
    
    
16. (a). Ifølge EPA er risikoen for at erhverve cancer 12 gange højere ved indånding af brænderøg sammenlignet med indånding af et tilsvarende volumen af tobaksrøg ved passiv rygning. (b). Afbrænding af to favne brænde producerer det samme antal mutagene (kræftfremkaldende) partikler som at køre 13 benzindrevne biler 10.000 mil (hver forbrugende 1 gallon pr. 20 mil) eller ved at køre 2 dieseldrevne biler 10.000 mil (hver forbrugende 1 gallon pr. 30 mil). Dette viser, at man kan skabe den mest kræftfremkaldende luft ved at bruge brændeovn, dernæst ved at køre dieselbil og endelig ved at udsætte andre for passiv rygning.
    
    
17. Frie radikaler produceret i brændeovnsrøg er kemisk aktive i 20 minutter, sammenlignet med frie radikaler fra tobaksrøg, der kun er kemisk aktive i 30 sekunder. Sammenlignet med tobaksrøg kan de frie radikaler fra trærøg derfor påvirke os skadeligt i op til 40 gange længere tid, når de er inhaleret.
    
    
18. Dioxin: afbrænding af træ er den tredjestørste kilde til frigørelse af dioxin, når indregnes hele USA.
    
    
19. I San Francisco området kunne spares mere end 2 milliarder dollars om året, undgås tusindvis af alvorlige sygdomstilfælde og spares 400 liv om året, hvis luftforureningen reduceredes. Fyring i en brændeovn kan påføre naboer udgifter til lægebehandling på 40 dollars om året.
    
    
20. Et simpelt forbud mod anvendelse af træ eller begrænsning af fyring med træ må antages at kunne redde mange liv for en ringe eller næsten ingen udgift.
    
    
21. Undersøgelser på dyr har vist at udsættelse af disse for røg fra brænde ødelægger cellemembraner, undertrykker aktiviteten af makrofager (en gruppe celler der indgår i organismens forsvarsmekanisme), ødelægger epitelceller i respirationsvejsystemet, og yderligere er årsag til forstyrrelser i de biokemiske enzymniveauer.
    
    
22. En medicinsk undersøgelse af meksikanske kvinder, der hyppigt havde foretaget madlavning over åben ild, afslørede beskadigede lunger og forhøjet blodtryk, der var mere alvorlig end tobaksrelateret kroniske lungelidelser (kronisk obstruktiv lungelidelse).
    
    
23. Folk som udsættes for brændeovnsrøg har 2-3 gange højere risiko for at erhverve cancer i mund og hals. I følge en undersøgelse i Brasilien kan 30% af alle cancertilfælde i disse regioner formentlig tilskrives brændeovnsrøg.
    
    
24. I England begyndte man at forlange anvendelse af rent brændstof efter at "UK Clean Air Act" i 1956, først i London og senere i andre byer og tættere bebyggelser med en røgkontrol- forordning. Dette var en følge af, at 4.000 mennesker døde under den kraftige London "Smog"-forurening i december 1952. Forbrænding af fast brændsel var en signifikant medvirkende faktor til den ulykkelige hændelse. Denne én-sides forordning har været opretholdt i nu mere end 50 år (Clean Air Legislation in the UK. On Her Majesty's Service, Dept. of the Environment).
    
    
25. "Jeg så en meget kraftig sammenhæng mellem tonsillitis (dårlig hals), hyppige hosteanfald, falsk strubehoste, motionsfremkaldt hvæsende vejrtrækning og fødeallergier på den ene side og udsættelse for trærøg hos skolebørn på den anden side. Jeg synes, at trærøg er en af de mest skadelige luftforureninger, som vi har her på jorden" (Gerd Oberfeld, Salzburg, østrig).
    
    
26. Den største enkeltkilde til udendørs luftbårne mikroskopiske partikler (PM2,5), som trænger ind i hjemmene i mange amerikanske byer er naboers brændeovne. Uanset den relativt ringe effekt af ildsteder ved opvarmning af huse, vil kun et par timers afbrænding af træ om natten i et enkelt hus øge koncentrationen af mikroskopiske partikler i dusinvis af omliggende huse og forårsage PAH koncentrationer højere end 2.000 ng/kubikmeter.
    
    Disse videnskabelige undersøgelsers vidtrækkende indirekte konsekvens for miljølovgivningen har imidlertid endnu ikke bundfældet sig i nationens bevidsthed. Den bedste måde at reducere påvirkningen af vore børn og familier for de giftige stoffer som forårsager cancer, astma, eller andre lidelser er simple forholdsregler, som ikke beror på milliardstore sundhedsprogrammer eller komplekse love for at kontrollere den industrielle "punkt- udledning" af giftstoffer. Så sandelig, at ignorere den indendørs luftforurening og den følgende påvirkning af mennesker, som nationen gør under de gældende miljølove, er en tragisk fejltagelse for vore børns helbred og fremtidige generationers livskvalitet.
    
    
27. Røg er røg: Røg fra afbrænding af græsstrå fra Kentucky græsmarker indeholder mindst to forskellige typer af organiske produkter, nemlig fenoler og tjære-komponenter. Fenoler synes at være i meget højere koncentrationer end PAH's. På kort sigt vil inhalation af røg, vurderet ud fra MSDS's information om giftighed, vise at fenolprodukterne med stor sandsynlighed forårsager akut irritation af lungernes slimhinder såvel som irritation af øjne og hud. Langtidspåvirkning af PAH-komponenter kan forventes at være kræftfremkaldende.
    
    
    Tilbage til forsiden