16.11.03

Brændeovnens energiforhold

Brændeovnene i Danmark står for en meget lille del af den samlede boligopvarmning, men forureningsmængden i forhold til den energi, man får ud af det, er meget større.

"Virkningsgraden" for et anlæg er den del af brændets energi, man får direkte glæde af, fx. i form af varme - resten forsvinder groft sagt op i skorstenen. I en pejs forsvinder ca. 90 % af brændets energiindhold, i en brændeovn typisk 50 % og i et oliefyr kun 15 %.

Virkningsgraden for de 3 typer er omvendt: 10% for pejsen, 50% for ovnen og 85% for oliefyret. Nyere ovne reklamerer typisk med en virkningsgrad på 75%.

Lidt groft sagt: jo lavere virkningsgrad, jo større kan luftforureningen blive. På den anden side kan virkningsgraden blive så høj, og røgen så afkølet, at den 'falder' ned fra skorstenen, istedet for at stige til vejrs.

Der er i dag ca. 100 forskellige brændeovne på markedet.

Træet indeholder i praksis altid vand, fra det friskt fældede træ med fx 74 % vand, der under danske forhold typisk kan tørres ned til 20 % over nogle måneder til ½ år. Men ligger træet udenfor om vinteren, kan det afhængigt af luftfugtigheden begynde at suge fugt igen.

1 kg helt tørt træ kan i snit have en varmeværdi på 5,2 kWh, værdien skifter lidt med træsorten og fugtindholdet. 1 kg vand i træet tager 0,7 kWh til at fordampe og træet giver så det mindre i varme.

1 tommelfingerregel er at 1 kW opvarmer 10-15 m2 rumareal. En ovn på 4 kW er således nok til et rumareal på 40-60m2; ofte er ovnene for store, der bliver for hurtigt varmt i rummet, der lukkes af for luften, gasserne brænder ikke af, skorstenen bliver kold og der dannes sod i røgrørene.

Energien i 1 rummeter brænde vil svare til ca. 100 l olie.

En sammenligning mellem træ og olie: 10 skovrummeter bøgebrænde til 2700 kr ved en virkningsgrad på 55% svarer til 1215 l olie ved en virkningsgrad på 85%.

I Europa brændes ca. 15 % af hugsten, i den tredje verden ca. 80 %, på verdensplan ca. 3500 mio. m3, i Danmark er hugsten ca. 2 mio. m3 – heraf er 250.000 løvtræsbrænde og 200.000 m3 nåletræsbrænde.

kilder bl.a.:
"Brændeild men hvordan? Praktisk vejledning i brændefyring". Thomas Thomassen, Museet Færgegaarden 1997.
"Brænde og brændeovne." Red. Erik Holmsgaard, 2001. Christian Ejlers' Forlag.




Tilbage til forsiden