31.oktober
2005
Miljøstyrelsen
Indsigelse mod
forslag til Brændeovnsbekendtgørelse
Udkast
til bekendtgørelse om regulering af partikelemissionen fra små fyringsanlæg
(brændeovne)
Indhold:
overordnede synspunkter og forslag
baggrund og uddybning
konkrete bemærkninger og forslag til bekendtgørelsen
referencer
Overordnede
synspunkter og forslag
Brændeovnsbekendtgørelsen blåstempler en teknologi, der ikke tager højde for de senere års forskning i brændeovnes forurening og røgs sundhedsskadelige effekt. Den fastholder styringen af luften, vi indånder, på et ukonkret og overfladisk plan, og ændrer ikke ved, at forureneren belønnes. Dette til trods for, at der er omkring 700.000 brændeovne, der sælges ca. 30.000 nye hvert år og oliepriserne stiger. Konsekvensen kan blive, at brænderøg vil øge udbredelsen af røgrelaterede lidelser såsom luftvejs-, hjertekar- og kræftsygdomme, samtidigt med at samfundet forsøger at begrænse netop disse sygdomme ved indgreb på andre områder.
Der bør stilles skærpede krav til røgudledningen fra brændeovne, baseret på aktuel højniveau-viden. Håndteringen af brændeovne skal løftes ud over det lave ambitionsniveau, som "fyr-rigtigt kampagner", miljømærker og brændeovnsbekendtgørelsen hidtil har lagt.
Brændeovnsbekendtgørelsen bør:
· kræve at brændeovne kan overholde niveauer for luftforurening, der er sammenlignelige med den mindst forurenende, alment tilgængelige opvarmningsteknologi
· kræve en mere fyldestgørende teknisk dokumentation for røgudledningen
· stille minimumskrav til miljømærkning af brændeovne i overensstemmelse hermed
· gøre fyldestgørende og kritisk viden på området mere tilgængelig for borgerne
· placere myndighedsansvaret for brændeovnene hos en mere central myndighed/større virksomhed, som kan dokumentere vilje, ressourcer og kompetence til at løfte opgaven
· give myndigheden tilsyns- og handlepligt i arbejdet med brændeovne og beføjelse til at forbyde brændeovne i boligkvarterer
·
beskatte forbrændingsrøgs udledning af
partikler, tjære og gasser
Miljøministeren opfordres til allerede nu at gennemføre og offentliggøre:
· beregninger over bidraget til luftforureningen i et boligkvarter fra brændeovne i forskellige scenarier, fx:
– forureningskoncentrationen fra én brændeovn brugt en aften på normal vis, røgen spredt diffust i alle retninger, hhv. i en retningsbestemt, koncentreret røgfane
– forureningen i et kvarter, hvor flertallet bruger brændeovne/brændefyr i døgndrift
· beregning over de mulige sundhedsmæssige konsekvenser af de forskellige scenarier
·
sammenligning af resultaterne af beregningerne med
de ambitioner, som regeringens program for miljø og sundhed har fastsat
Baggrund for og uddybning af synspunkter på brændeovnsbekendtgørelsen
Internationalt. Arbejdet med at blåstemple meget lempelige krav til brændeovnes luftforurening finder sted internationalt. Både i norden, EU og USA arbejdes der på centralt hold med krav, der accepterer væsentlig mere forurening fra brændeovnene end fra andre opvarmningstyper i de vestlige lande. Det internationale tilsnit bliver af brændeovnsindustrien brugt som argument for, at så må kravene da være tilstrækkelige.
Man bør være opmærksom på den mulighed, at industrien selv påvirker disse krav ved internationalt arbejde, og at den næppe kan anses for uvildig. Samtidigt ses flere decentrale myndigheder i USA nu at anbefale brændeovnsejerne at udskifte deres ovne med anden, mindre forurenende opvarmning, fx gasfyring. Der er således et misforhold mellem brændeovnenes luftforurening og den overordnede politiske satsning.
Danmarks udgangspunkt. Man skal fastholde at udgangssituationen i Danmark er en boligopvarmning, der forurener boligområderne væsentligt mindre, end selv de bedste brændeovne gør. En hvilken som helst type brændeovn kan således forringe luftens kvalitet i nærområdet.
Bekendtgørelsen og forureningen
fra brændeovne. Bekendtgørelsen gør ikke noget effektivt ved forureningen fra
brændeovnene eller forsøger at dæmme op for den fortsatte udbredelse af dem. Den tager ikke højde for, at ovnene
ifølge DMU er den største hjemlige kilde til partikler, og at forureningen pr.
varmeenhed overstiger den fra andre opvarmningsformer. Den tager ikke højde for
det alt for høje indhold af tjære, dioxin og de mange sundhedsskadelige gasser
i røgen eller at selv tørt, rent træ forurener luften /3,1/ , og at størstedelen
af udendørsforureningen trænger ind i boligerne.
Selv om partikler fra brændeovne ikke er så velundersøgte som partikler fra trafikken, så regner man med mindst lige så stor sundhedsskadelig virkning, da brænderøgens partikler formodes at være mere giftige pga. deres sammensætning.
DMU har oplyst, at en stigning på 10 mikrogram partikler/m3 luft øger dødeligheden i en befolkning med ca. 5 %, især pga. hjertesygdomme og lungekræft. Der ses desuden langt flere tilfælde af bronkitis og hoste. Men der er også set dødsfald efter ganske få dage med 10 mikrogram/m3 stigning i partikelindholdet (0,6 pct. flere døde) og flere tilfælde af nedsat lungefunktion og hospitalsindlæggelser /2/.
WHO har i 2000 oplyst, at partikelindholdet ved passiv rygning typisk er op til 100 mikrogram/m3 i kontormiljøer og op til 500 mikrogram/m3 i rygerhjem /5/. Astma- og allergiforbundet har gjort opmærksom på, at blot 1 times ophold i et røgfyldt lokale om dagen er sundhedsfarligt.
Men Brændeovnsbekendtgørelsen foreslår fra 2010 som »stramning« af de hidtil manglende krav til brændeovnene en grænseværdi på 5 millioner mikrogram partikler i røgen/kg afbrændt træ. Det svarer omtrent til udledningen hver time fra en brændeovn ved lav last, og er identisk med de langsigtede grænseværdier for udledning fra den opreklamerede Svanemærkede ovn /7/.
Røgen fra én ny ovn efter 2010 skal således fortyndes mindst ½ million gange i timen, og den skal fortyndes ud over en større bydel, for ikke at være sundhedsskadelig! Røgen skal fortyndes 50.000 gange/timen for at komme ned på et partikelindhold, der svarer til det, passiv rygning giver i kontormiljøer. De eksisterende 700.000 ovne i Danmark kan forsat forurene endnu mere – røgudviklingen herfra kan være op til ca. 15 gange større end grænseværdien for de nye ovne, kan man udlede fra DMU's undersøgelser /3/.
I praksis kan brænderøgen ofte være meget koncentreret og have virkninger, der er sammenlignelig med passiv rygning, men som er sværere at undgå i naboernes boliger.
Miljømyndigheden. Bekendtgørelsen forholder sig ikke til, at myndigheden, der har haft ansvaret for ovnene igennem en årrække (kommuner og skorstensfejere) ikke har formået at gøre noget effektivt for at imødegå forureningen.
Den primære myndighed har end ikke magtet at tage initiativ til at opbygge relevant viden på passende højt niveau, fx ved at indhente udenlandske oplysninger, eller blot at skabe offentlig debat om emnet, før andre tog emnet op.
Selv om der er opstået mere detaljeret viden de seneste få år om brænderøgens miljøkemi, så må 'nogen derude' vel i en årrække have kunnet udregne, at når man brænder 1 kg træ af under de temperatur- og luftforhold, der kendetegner brændeovne, så ville det voksende antal brændeovne før eller siden medføre store problemer?
Luften og drikkevandet håndteres forskelligt. Luften, vi indånder, er ligesom vandet, vi drikker, basal for vores sundhed. Men luftvejene er ekstra sarte, og luftens miljøkemi og transport kræver store ressourcer at sætte sig ind i og håndtere.
Man stiller meget specifikke, skrappe og dokumenterbare krav til vandet, der kommer ud af danske vandhaner. Det afføder også krav til kvalifikationer og resultater hos dem, der håndterer drikkevandet, og man har desuden sikret de nødvendige love, bekendtgørelser og vejledninger til at løfte opgaven. Det danske drikkevand er da også ofte af prima kvalitet. Og kikser kvaliteten, gribes der hurtigt ind. Der betales da også til det rene vand via skatter og afgifter, delvist designede til formålet.
Brændeovnsbekendtgørelsens mangler. Bekendtgørelsen stiller ikke tilsvarende til krav til luften, der påvirkes af brændeovnene:
· Kravene til luften i omgivelserne er upræcise, mangelfulde og udokumenterede. Derfor vil luften i vores egne hjem fortsat kunne indeholde generende og sundhedsskadelig tjære, partikler, dioxin og diverse gasser fra naboernes opvarmning.
· På nær de typegodkendende laboratorier, så stiller bekendtgørelsen ikke specifikke, relevante krav om kompetencer, metoder og resultater til de, der direkte eller indirekte påvirker luftkvaliteten. Hverken myndigheder for, producenter eller sælgere af brændeovne.
· Forureneren bliver belønnet for at forurene via de stadig mere attraktive besparelser i varmeudgifter.
· Producenterne af forureningskilden får lov til at markedsføre deres produkter som "miljørigtige" og sågar "sunde", selv om produktkravene i sig selv garanterer det modsatte.
Det ville vel næppe holde, hvis drikkevandet fra hanen indeholdt tjære, sod, dioxin, svovlsyre, formaldehyd og acetone, de ansvarlige vandselskaber kaldte årsagen hertil for "smuk", "miljørigtig" og "sund", og dette blev belønnet økonomisk af samfundet og accepteret som argument for at tildele miljømærker?
Brændeovnsbekendtgørelsen bør revideres, så den sikrer en tidssvarende håndtering af luftens kvalitet og befolkningens sundhed. Danmark kunne hér bidrage til et væsentligt og tiltrængt løft, også internationalt. Nedenfor er der konkrete bemærkninger til de enkelte dele af bekendtgørelsens tekst.
Konkrete bemærkninger
og forslag til bekendtgørelsen
Typegodkendelse og
dokumentation
·
Det skal fremgå af bekendtgørelsen, under præcist
hvilke forhold, en brændeovn bliver testet. Testbetingelserne og de miljø- og
sundhedsmæssige konsekvenser skal fremstilles fyldestgørende og på en for borgerne
tilgængelig og forståelig form
Testbetingelserne skal svare til
almindeligt brug, inkl. optændingsperiode, hvor røgudviklingen må forventes
størst og partiklerne mindst /4/. (Svanemærkets
brændeovne får ikke målt den førte ½ times forurening /7/). Der
skal anvendes brænde med bark, og brænde, der er så fugtigt, som forventeligt
en våd dansk vinter, da fugtigt brænde skulle forurene væsentligt mere end
tørt.
Det er ikke muligt at se prøvebetingelserne i bekendtgørelsen eller i udkast
til revision af Svanemærket, som bekendtgørelsen tilsyneladende lægger sig tæt
op af /7b/. Producenterne kan derfor fremsætte
påstande om ovnenes miljøforhold, som borgerne ikke har nogen reel mulighed for
at tage stilling til eller at tjekke.
·
Typegodkendelsen bør suppleres med beregning af luftforureningen
hos naboerne ud fra grænseværdierne i typegodkendelsen. Grænseværdierne skal
justeres herefter.
Beregningerne skal tage udgangspunkt i
modeller, der svarer til virkeligheden: røg, der 'falder' ned fra skorstenen,
og som kun fortyndes i ringe omfang, inden det når naboens bolig. Også retningsbestemte
koncentrerede røgfaner skal der regnes på. Man bør bruge en spredningsmodel, der
også tager højde for gener over kortere tid /6/.
· Der skal fastsættes sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier for luften, der i praksis indåndes af beboerne, og ikke alene kriterier for afkastet
·
Beregninger/konkrete målinger skal vise, at
luftkvalitetskriterierne overholdes i naboens skel for relevante stoffer, fx
partikler, tjærestoffer, totalkulbrinter og kulilte.
·
Beregning af de mulige sundhedsmæssige
konsekvenser for den lokale befolkning skal baseres på aktuel viden om bl.a.
partikler og tjærestoffers sundhedsmæssige virkning
·
Kan luftkvalitetskriterierne ikke overholdes,
skal anlæggene erklæres ulovlige
Tilsyns- og handlepligt
·
Miljømyndigheden skal tillægges tilsynspligt med
alle anlæg, og tilsynet skal betales af anlæggenes ejere. Forurener anlæggene
luften hos naboen, skal myndigheden
gribe ind. Det skal være muligt at lukke både et eller flere anlæg i et
boligområde og at forbyde brændeovne generelt i nogle områder af
sundhedsmæssige årsager.
Det er ikke rimeligt, at beboerne skal
klage gentagne gange for at få miljømyndigheden til at beskæftige sig med
sundhedsskadelig luftforurening.
Den ene meter, som bekendtgørelsen giver mulighed for at hæve skorstenen over
tagryggen, vil ofte være helt utilstrækkelig. DMU's beregninger over nødvendige
skorstenshøjder ved en revision af modellen for lugtspredning fastslår, at
skorstene til mindre anlæg skal forhøjes med 5-10 m, hvis anlæggene ikke skal
genere omgivelserne! /6/
Dataopsamling, afrapportering
·
Miljømyndigheden skal opbygge en offentlig
tilgængelig database over eksisterende brændeovne, med oplysning om type og
evt. forureningssager.
Det skal være muligt – fx i BBR - at se,
om der er brændeovne i en bolig/i et kvarter. Formålet er at give borgerne
mulighed for at finde boligområder uden brænderøg. Der findes folk, der har solgt deres bolig alene pga. røggener fra
brændeovne i kvarteret, men uden mulighed for at kunne finde røgfrie
alternative boligområder.
· Miljømyndigheden skal hvert år offentliggøre en rapport om sit tilsynsarbejde med brændeovne, herunder lave opgørelser over den samlede luftforurening fra brændeovnene i området, og vurdere de samlede sundhedsmæssige konsekvenser.
Målemetoder
·
Miljømyndigheden skal bruge eksakte og objektive
målemetoder til at vurdere luftforureningen
Målingerne skal udføres, når brændeovnen
kører og med relevante vindretninger. Det er således ikke nok med en
sagsbehandler/skorstensfejers personlige lugtesans. Jeg har ved egne klager
over brænderøg oplevet en sagsbehandling fra myndighedens side, der var baseret
på enkeltpersoners syn og lugtesans og tilfældige øjebliks indtryk, samt en
forudindtaget holdning til fordel for brændeovnsejerne.
Kvalifikationer og
uvildighed
·
Miljømyndigheden skal dokumentere, at:
–
sagsbehandlerne har de relevante kvalifikationer, dvs.
højniveau og aktuel viden om luftspredning, miljøkemi samt relevante aspekter
af miljømedicin.
–
myndigheden har tilstrækkeligt med personale til at
udføre opgaven
–
myndigheden skal dokumentere uvildighed
Afgifter
· Udledning af tjære, partikler, dioxin mm. skal beskattes, i overensstemmelse med, at forureneren skal betale. Det vil også skabe incitament til valg og udvikling af mindre forurenende opvarmningsteknologier.
Referencer: