16.12.05
Barrierer mod indgriben over for brænderøg
Barrierer, der hindrer indgreb over for brændeovnes forurening kunne være:
- Penge
- Miljøprioriteringer
- Forestillinger om gammeldags teknik
- Hævdvunden ret
- Uvidenhed om mulige årsager til luftvejslidelser
- Penge
I takt med at energiafgifterne stiger på andre energiformer vil fordelen ved at have brændeovn fremfor anden energikilde øges
og salget af ovne vil også stige.
I 2004 vurderer brændeovnsindustrien selv, at en husstand kan spare 7000-12000 kr ved brug af brændeovn, sammenlignet med andre opvarmningsformer, der forurener boligområdet væsenligt mindre.
I 2000 vurderede Morsø Jernstøberi, at en familie med de daværende oliepriser kunne spare 3000-6000 kr efter skat ved almindelig brug af brændeovn som supplement. Hvis familien selv samlede brændet i skoven kunne besparelsen komme op på 15.000 kr. Dansk Skovforening vurderede at man kunne spare op til 3/4-dele af olieregningen Salget vurderedes det år til over 25.000 ovne.
Et træpillefyr til 25.000 kr kunne være tjent ind på 2½ år. Et normalt parcelhus kostede 16.500 kr at opvarme med olie, mens prisen med træpiller var på 6500 kr. Oplysningerne stammer fra Jyllandsposten 30.10.2000.
I en villa på 100 m2 i Odense, hvor fjernvarmepriserne er relativt lave, vil de faste afgifter til opvamning være ca. 1300 kr og forbrugsafgiften ca. 5000 kr. Det sidste beløb kunne således spares ved anvendelse af brændeovn. Evt. kunne man gå et skridt videre og også bruge ovnen til at opvarme vandet til varmtvandsforbruget. Afgifterne hertil svarer til ca. 1/3 af forbruget, der så yderligere kan tilføjes besparelserne. Oplyst af Odense Energi- og Miljøcenter i 2003. I centeret havde man dog det indtryk, at mange fjernvarmeforbrugere efter et par års entusiastisk brændeovnsforbrug kørte træt og vendte tilbage til fjernvarmen som den dominerende varmekilde.
Teknologisk Institut sammenligner på sin hjemmeside energiprisen for brændefyring med andre energiformer. Brændefyring med birk er beregnet til at koste 0,29 kr./kWh, stokerfyr til træpiller ca. 0,45 kr./kWh, oliefyring 0,64 kr./kWh og fjernvarme 0,45 - 0,75 kr./kWh (Virkningsgraderne er hhv. 70%, 90% og 80% i de tre første eksempler) /1/
Overslagsmæssigt kan man sige, at flittig anvendelse af brændeovnen kan halvere varmeudgifterne. En lille overslagsberegning: hvis 400.000 husstande med brændeovn alle
sparede 3.000 - 6.000 kr, ville dette svare til 1-2½ milliard kroner årligt, som familien Danmark kunne bruge til rødvin og andet nyttigt.
I praksis er der meget store udsving i anvendelse og besparelser, men det giver da én lidt at fundere over, når røgdunsten i kvarteret giver astmaanfald.
Desuden: hvis 25.000 brændeovne pr. år sælges for 5-10.000 kr pr. stk. må der også være indtjening og arbejdspladser på spil. Endelig kommer indtjeningen på salg af brændsel, hvoraf den årlige brændehugst er ca. ½ mio. m3.
- Miljøprioriteringer.
Afbrænding af biomasse i stedet for fossile brændstoffer kan bidrage til at nedbringe udledningen af CO2 og dermed måske bremse klimaændringerne.
Det er forståeligt nok, men valget bør ikke stå mellem en miljøpolitik, hvor man af hensyn til "det store miljø" - drivhuseffekten - forværrer det nære miljø - luften i byområderne og menneskers sundhed her og nu. Det burde være både og: at man både skåner klimaet OG nærmiljøet. Man kunne fx lade de store forbrændingsnlæg brænde træ af
- Forestillinger om gammeldags teknik.
Brændeovne er gammeldags og hyggelige, og dermed miljømæssigt en ren fordel (underforstået: gammel teknik er god teknik).
Virkeligheden: luften var stærkt forurenet i gamle dage fra afbrænding af træ, kul og koks og folk hærget af luftvejslidelser .
Luftforureningen i København ved midten af 1800-tallet fra brænde- og tørvefyrene menes at have været 10 gange værre end den, der kom fra bilerne i 1990'erne, og luften var mere partikelfyldt, ifølge Danmarks Miljøundersøgelser. Herefter kom industrierne til og gjorde det endnu værre. Man lovgav derfor om virksomhedernes skorstenshøjde og flyttede meget ud af bymidten, men røgen fra de mange kakkelovne og de nye dampmaskiner gjorde man ikke noget ved. I 1861 konstaterede en hygiejniker, at: "luften i København, når blæsten ikke er meget stærk, stadig er overfyldt med røg, og overhængt med et mægtigt røglag, der bedst ses, når man fra land eller søsiden nærmer sig byen." /4, s34,71/.
Det billede, man ser i dag i den tredie verden (se "Et sundhedsproblem"), har utvivlsomt også eksisteret hos os. Luften i byerne må være væsentligt forbedret i takt med at de gamle ovne blev udskiftet, først med oliefyr og sidenhen med fjernvarme.
Samtidigt er tjæreforureningen fra bilerne i verdens storbyer nedbragt væsentligt siden 50'erne. Men nye målinger viser forøget tjæreindhold i fyringssæsonen af de mest giftige komponenter, der fortrinsvist stammer fra afbrænding /3/.
Den nuværende udvikling med stadigt flere brændeovne betyder, at vi skruer tiden og luftens kvalitet tilbage til et mere forurenet niveau.
Et eksempel på en meget gammel herre med luftvejsproblemer efter brænderøg:
ISMANDEN eller "Ötzi", der blev fundet indefrosset i en gletscher i alperne viste sig at have stærkt tjærede lunger, formodentlig efter afbrænding af træ. Den 5300 årige gamle herre havde måske siddet i en hytte i Norditalien og indåndet røg fra bålet på gulvet. En pilespids tog vist livet af ham i sidste instans, men rygerlunger har næppe øget chanchen for at slippe væk fra fjenderne /2/.
- Hævdvunden ret
Brændeovne har folk VUNDET HÆVD på, mener Miljøstyrelsen!
(se "Lov & praksis").
At VINDE HÆVD På at forurene omgivelserne til sundhedsskadelige niveauer burde være utænkeligt hér 30 år efter Miljøbeskyttelseslovens første vedtagelse.
-
Uvidenhed om mulige årsager til luftvejslidelser
Der er i DK de allerseneste år kommet megen fokus på tobaksrøgens skadelige virkning, ikke blot for rygerne selv, men også for de, der udsættes for passiv rygning. I 2005 har rygeforbud spredt sig i stor hast i virksomheder, offentlige institutioner og butikscentre, i takt med at disses ledelser konkluderer, at venlige henstillinger og bløde kompromiser ikke beskytter mod rygning og heller ikke ansporer rygerne til at ophøre med deres vaner.
Passiv rygning og 'passiv brænderygning' sammenlignes af flere; der er da også sodpartikler, tjærestoffer og en række andre sundhedsskadelige stoffer i røgen fra både brænderøg og tobaksrøg. Begge typer røg dannes ved ufuldstændig forbrænding af halvtørret vegetation. Se mere under "Et sundhedsproblem".
Kilder.
/1/ Teknologisk Institut (september 2003)
/2/ http://www2.uibk.ac.at/forschung/alpine_vorzeit/pub/
(Tysksproget artikel)
/3/ (Engelsksproget artikel om luftmålinger i München) Schauer, Niessner, Põschl. Enviromental Science and Technology, 2003, 37, 2861-2868
/4/ Det heles vel. Forureningsbekæmpelsen i Danmark fra loven om sundhedsvedtægter i 1850'erne til miljløloven 1974. Jens Engberg, Københavns Kommune, Miljøkontrollen, 1999.
Tilbage til forsiden