Luftforurening, brændeovne og folkesundhed
Foreningen for Miljø og Folkesundhed www.miljoefolkesundhed.dk afholdt et offentligt møde om luftforurening, brændeovne og folkesundhed på Panum Instituttet, Dam Auditoriet, Blegdamsvej 3, København N onsdag den 25. januar kl. 14 -18, hvor 80 mennesker deltog. Ca. en tredjedel af deltagerne repræsenterede de røgramte, en tredjedel skorstensfejerne og en tredjedel de kommunale myndigheder. Desuden var der enkelte brændeovnsleverandører, og nogle få repræsentanter for de statslige myndigheder og politiske partier.
På mødet var der oplæg om luftforurening fra brændeovne, om brænderøgens kemiske sammensætning og sundhedseffekter, om nuværende lovgivningsmæssige reguleringer, om nabokonflikter og om miljørettens muligheder for at regulere nabokonflikter nu og i de nye kommuner ved :
Seniorforskere Marianne Glasius og Lars Kjerulf Petersen, begge DMU
Prof. Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed, ÅU,
Poul Bo Larsen og Chr. Lange Fogh, begge Miljøstyrelsen, og
Prof. Peter Pagh, Det juridiske fakultet, KU.
Desuden var der en postersession om alternative opvarmningsformer ved energivejleder Jens Larsen fra Energitjeneste København, om Hyldebjergsagen med for lave skorstene, om CO2-udslip fra brændeovne i hele Danmark og endelig om røgvarslingssystemet i Seattle/USA ved Rolf og Solveig Czeskleba-Dupont, CNAS.
På mødet blev det slået fast, at myndighederne er vidende om
- hvor mange brændeovne der cirka er i Danmark, nemlig mindst 700.000. (Men man har ikke overblik over, hvor meget disse ovne bliver benyttet og hvordan.)
- hvilke sundhedsskadelige stoffer, der er i brænderøg, især at der er mange fine partikler (også kaldet PM 2,5, fordi partiklernes diameter er mindre end 2,5 mikrometer), tjærestoffer (også kaldt PAHer , dvs polyaromatiske hydrocarboner) og dioxin.
- at brænderøg er den væsentligste danske kilde til PM 2,5 og PAHer i atmosfæren.
Desuden har Miljøministeriet ved hjælp af Miljøstyrelsen og en række forskellige forskningsinstitutioner i en anden sammenhæng dokumenteret, at dieselrøg og tobaksrøg er sundhedsskadelige pga. de fine partikler, der giver allergiske reaktioner hos mange mennesker og som med tiden fører til langt alvorligere sygdomme og for tidlige dødsfald. Det samme er tilfældet med røg fra brændeovne.
Seniorforsker Marianne Glasius, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), forklarede først hvilke forbrændingsprodukter, der kommer fra fyring med træ. Det drejer sig om aske i form af forskellige salte, om gasser (først og fremmest H2O og CO2 men også mindre uskyldige gasser. S.C.-D.) og om små sodpartikler. Det vil sige bittesmå partikler, mindre end 2,5 mikrometer, som en række sundhedsskadelige stoffer kan binde sig til.
DMU har i de seneste år beskæftiget sig meget med partikelmassekoncentrationen i atmosfæren. De har udført tre forskellige typer af undersøgelser på luftkvalitet og brændeovne/- fyr, nemlig
1) Beregninger af Danmarks bidrag til luftforureningen i EU
2) Luftkvalitetsmålinger i boligområder
3) Direkte målinger af emissionerne fra brændeovnsskorstene.
Luftkvalitetsmålingerne blev foretaget i vintrene 2002/3 og 2003/4 i Gundsømagle i et rækkehuskvarter uden fjernvarme, hvor ca. halvdelen fyrede i brændeovne. Målingerne i brændeovnskvarteret blev sammenlignet med luftkvaliteten i et landdistrikt fire km borte og i Københavnsområdet. Resultaterne viste, at luftkvaliteten i dagtimerne er bedre i Gundsømagle end ved stærkt trafikerede gader, men om aftenen er det omvendt. I inversionsvejr var der tale om en øgning på 50 gange i forhold til målingerne i byen.
Emissioner fra brændeovnsskorstenene var overraskende høje og overskred grænseværdierne for dioxin og PAH mange gange. Resultaterne er sammenlignelige med tal fra andre lande. Koncentrationen af fine partikler fra skorstenene var i gennemsnit på 3,87 mg/m3 røg (beregnet af ref.). Baggrundskoncentrationen af fine partikler anslår Miljøstyrelsens folk til 0,015 mg/m3 røg – altså mange gange mindre .
Derfor var Marianne Glasius’ konklusion klar: Brændeovne giver relativt høje emissioner til atmosfæren af partikler og forbrændingsgasser.
Cand.pharm. Poul Bo Larsen, Miljøstyrelsen gjorde rede for de sundhedsskadelige effekter af luftforurening fra brændeovne. Ved forbrænding af træ kommer der en lang række kemiske forbindelser ud i atmosfæren som både EU og Miljøstyrelsen i Danmark betegner som sundhedsskadelige. De fine partikler, der overvejende består af organisk kulstof (sod), betyder mest målt i vægt.
Til vurdering af hvilke kemiske forbindelser, der er mest problematisk for folkesundheden, benyttede Poul Bo Larsen en fortyndingsfaktor f , hvor f = emission fra 1 kg træ af et kemisk stof / stoffets referenceværdi (der som oftest er værdien af stoffets koncentration i bybaggrunden målt i vægt pr m3). På den måde kan Poul Bo Larsen beregne, hvor mange gange skorstensrøgen skal fortyndes, for at man opnår et niveau som i bybaggrunden.
For PAH (benzo(a)pyren) og for PM 2,5 beregnet på denne måde er
f PAH = 5 x 1.000.000 m3,
f PM 2,5 = 7 x 100.000 m3
(Hvis f PM 2,5 = 7 x 100.000 m3, vil det for de fine partikler sige, at der i stille vejr skal et 7 meter højt rum med et areal på 10 ha til for at fortynde røgen fra 1 kg brænde til bybaggrundsniveau. Det er derfor klart, at der må opstå forureningsproblemer, når alle brændeovnsejere samtidig fyrer 5 – 10 kg brænde af en kold vinteraften S. C. –D.)
Af sundhedseffekter efter kort tids forhøjelse af PM 2,5 -niveauet er forekomst af vejrtrækningsbesvær, hoste og hyppigere brug af astmamedicin det mest iøjnefaldende. Men ved lang tids udsættelse for de fine partikler stiger dødeligheden på grund luftvejssygdomme, hjerte-karsygdomme og lungecancer.
For Poul Bo Larsen er PM 2,5 det primære sundhedsproblem ved brændeovne, både fordi de fine forbrændingspartikler gennem luftvejene kan trænge ind i de livsvigtige organer som lunger, hjerte og blodkar, og fordi partiklerne samtidig er bærere af PAHer, dioxin og andre giftstoffer.
Professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed ved Århus Universitet uddybede Poul Bo Larsens indlæg om de fine partiklers sundhedsskadelige virkning. Han fortalte, at der er undersøgelser, som har påvist en sammenhæng mellem natlig hoste og øjenirritation på den ene side og partikelkoncentration på den anden side.
Desuden er folks sårbarhed forskellig. Der findes resistente og sårbare befolkningsgrupper og grupper midt imellem. For at høre til den resistente gruppe kræves det, at man producerer enzymer, som kan afgifte fremmedstofferne.
Funktionsleder Chr. Lange Fogh, Miljøstyrelsen beklagede, at udkastet til en brændeovnsbekendtgørelse fra september 2005 ikke kunne gennemføres som forventet. Der kom nogle EU-regler på tværs.
Men kommunerne skal have bedre muligheder for at løse nabokonflikter om brænderøg. Derfor arbejder Miljøstyrelsen videre med dele af bekendtgørelsesudkastet.
- Kommunerne skal have ret til at indskrænke brugen af et fyringsanlæg.
- Der skal stilles større krav til skorstenene. Blandt andet skal der tages hensyn til omkringliggende bygninger.
- Kommunen skal kunne give brændeovnsejeren påbud om at udskifte fyringsanlægget.
Miljøstyrelsen håber at kunne komme med et nyt udkast inden sommerferien.
Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen, DMU, der har en kultursociologisk baggrund, er ligesom de tidligere nævnte oplægsholdere involveret i et omfattende forskningsprojekt om brændeovne, som både vil kortlægge emissionerne og immissionerne (Hvor meget af røgen trænger ind i naboernes huse? ref.) og skaffe mere viden om sociologiske og økonomiske aspekter ved brugen af brændeovne.
Professor dr. jur. Peter Pagh, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet påpegede utilstrækkelighederne ved den danske miljøbeskyttelseslov til at regulere brugen af brændeovne.
§ 7 i miljøbeskyttelsesloven kan kun bruges ved installering af nye brændeovne, og § 42 kan kun bruges i helt specielle tilfælde. I § 42 stk. 2 står der dog: ”Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold.” – Men hidtil har røg fra brændeovne ikke været betragtet som en væsentlig forurening. – Det vil sige, at den røgramte skal kunne bevise at der er tale om ”en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold”. (Mon ikke den nye viden om store mængder fine partikler, PAHer og andre giftstoffer i røgen fra brændeovne, som DMU og Miljøstyrelsen har fremskaffet i de seneste år, sammen med den tætte, lave byggestil, der har været fremherskende siden 50’erne og ikke egnet til opvarmning ved hjælp af kul eller brændefyring, netop er beviset på den omtalte risiko?? S.C.-D.)
Peter Pagh mente ikke, at en bekendtgørelse om brændeovne som Lange Fogh fra Miljøstyrelsen talte om, vil afhjælpe kommunernes problemer som konfliktløsere vedr. brændeovne og luftforurening. Derimod pegede han på de muligheder for regulering, der ligger i EU's regelsæt.
Siden 1980 har EU haft regler for den maximale partikelforurening i udeluft. EU-direktivet 1999/30 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften er en skærpelse af reglerne og indeholder bl.a. krav om handlingsplaner for små partikler mindre end 10 mikrometer.
Baggrunden for EU-direktivet 1999/30 er den store luftforurening i EU's storbyer, og formålet er ”at fastsætte grænseværdier og evt. tærskelværdier for forureningsvarsling for at undgå, forhindre eller begrænse skadelige virkninger på menneskers sundhed og på miljøet som helhed,
at vurdere koncentrationerne i luften på grundlag af fælles metoder og kriterier,
at skaffe tilstrækkelige oplysninger om koncentrationerne i luften og at sørge for, at de stilles til rådighed for offentligheden
og endelig at bevare luftkvaliteten, når den er god og forbedre den i andre tilfælde, hvad angår de fem stoffer.”
EU-direktivet består af 14 artikler, som forpligter alle danske myndigheder til at sikre, at direktivets grænseværdier ikke overskrides, og at der udarbejdes handlingsplaner for nedbringelse af PM10 - koncentrationer for at sikre, at denne forpligtelse opfyldes, og at der installeres og drives målestationer, som kan levere data om koncentrationerne af PM 2,5 til bl.a. EU.
Peter Pagh fremhævede, at offentligheden skal have adgang til at udtale sig om handlingsplanerne for nedbringelse af luftforureningen, og at offentligheden skal informeres om overskridelser.
I tilknytning til ovennævnte direktiv 1999/30 er der gennemført en dansk regulering ved hjælp af bekendtgørelse 716/2003 om mål og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer. Her overlades arbejdet med målinger til Danmarks Miljøundersøgelser og udarbejdelse af handlingsplaner og information af offentligheden til Miljøstyrelsen.
Peter Paghs konklusion: Som nabo til brændeovnsejere kan man påberåbe sig EU-grænseværdierne for luftkvalitet. Hvis brændeovnene medfører overskridelse af EU-grænserne for luftkvalitet, er Folketinget og Regeringen forpligtet til at finde en måde, hvorpå dette kan hindres. Og som udgangspunkt er sagligt begrundede krav om forureningsbegrænsning erstatningsfri for myndighederne. Der er ikke tale om ekspropriation. Brændeovnsejerne har altså ikke krav på erstatning pga. myndighedernes regulering.
De enkelte oplæg blev fulgt af mange spørgsmål og kommentarer, der ikke vil blive refereret her. Som afslutning trak Rolf Czeskleba-Dupont, samfundsforsker på RUC en parallel til tiden først i 1980’erne, hvor affaldsforbrændingsproblematikken kom på dagsordenen. Ligesom tilfældet var dengang med forbrændingsanlæggene, er den konkrete viden om brændeovne i dag alt for lille. Derfor er DMUs undersøgelser særligt vigtige.
Sådan sluttede det offentlig møde som næstformanden for Foreningen for Miljø og Folkesundhed dr. med Sven Nybo Rasmussen havde indledt og journalist Ebbe Sønderriis, Information var ordstyrer for.
Referent: Solveig C. – Dupont, Hyldebjerg 25, 4330 Hvalsø, telf. 46408883 email. sd@ghg.dk (Netværket omkring brænderøg)